kartoffelpizza

Flexitarisk madplan uge 11, 2021

Godmorgen og glædelig lørdag! Den nye flexitariske madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter, som selvfølgelig er en god blanding af vegetarretter samt et par kødretter. Den flexitariske madplan lever op til de nye kostråd som har klima som hoved fokus. Helt overordnet betyder det, at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.

Prisen for denne uges madplan lyder på 382 kr for aftensmad til 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 15. marts, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 14. marts og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Sidste chance for at få BookBeat (reklame) gratis i 1 måned uden binding ved at bruge mit link. BookBeat har over 200.000 forskellige lydbøger og e-bøger, samt mulighed for delt familie-abonnement. Når du tilmelder dig via linket støtter du samtidig mit arbejde med madplanerne 🙂


Anbefalinger – Nye kostråd

Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der den 7. januar kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS FLEXITARISKE MADPLAN

Mandag: Quinoadeller med hjemmelavede pitabrød og salat

Tirsdag: Kyllingehakkebøffer i pikantsauce

Onsdag: Chana masala med blomkål og naanbrød

Torsdag: Kartoffelomelet m. røget makrel, rugbrød og grønt

Fredag: Hvid kartoffelpizza med gnavegrønt

Lørdag: Ovnstegte BBQ kyllingelår samt flødekartofler med blomkål og porre

Søndag: Butternut squash suppe med madbrød

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 naanbrød, hvidløg 10 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 6 kr
  • 2 blomkål 2 x 12 kr = 24 kr
  • 1 butternut squash 13 kr
  • 1 bk cherrytomater, 250 g 10 kr
  • 1 ps danske skrællekartofler, 2 kg 15 kr
  • 1 bundt forårsløg 7 kr
  • 1 kg gulerødder 6,50 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 1 pebermix 15 kr
  • 3 porre 3 x 4,25 kr = 12,75 kr
  • 2 tomater, vej-selv 5 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 12,95 kr
  • 1 bk ovnklare kyllingelår m. BBQ 20 kr (tilbud)

Køl

  • 3 pk gær 3 x 1,25 kr = 3,75 kr
  • 1 pk hakket kylling 3-7%, 400 g 25 kr (tilbud)
  • 1 varmrøget makrel 150 g 19,95 kr
  • 10 økologiske æg 27,40 kr

Mejeri

  • 1 buko flødeost, naturel 150 g 14,95 kr
  • 1 buko pikantost, 200 g 14,95 kr
  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 11,95 kr
  • 3 cremefine madlavningsfløde 7%, 250 ml 3 x 5 kr (tilbud) = 15 kr
  • 1 liter minimælk 8,50 kr

Kolonial

  • 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
  • 1 ps hvid quinoa, 400 g 23,95 kr
  • 1 ds kikærter 6,95 kr
  • 1 ds kokosmælk 400 ml 8,95 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 7,95 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr

Pris

382 kr*

* Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • olie
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • garam masala
  • ingefær evt. frisk
  • koriander
  • muskatnød, stødt
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

2 Comments

  1. Wow. Wow.. Jeg har allerede sparet 500 kr på vores madbudget ved at bruge denne side. Ungerne er vild med quinodellerne.. Men den der kylling i pikantost.. Den var lidt tam. Ungerne endte med rugbrød.

    • Britt // Sund på budget

      Dejligt at I er glade for det 🙂 Jeg kan nok ikke ramme alle, med alle retterne – herhjemme var vi super glade for den pikante kylling 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*