one pot pasta

Flexitarisk madplan uge 14, 2021

Halløj og rigtig glædelig påske 🙂 Jeg håber I har nydt de solrige påskedage. Og lige netop påsken roder lidt med madplanerne, da de fleste butikker holder lukket indtil tirsdag. Derfor gælder madplanen for uge 14 først fra tirsdag, og der er derfor ikke nogen ret på til mandag – der håber jeg at I selv kan være lidt kreative, og måske spise lidt rester fra påskebordet

Prisen for denne uges madplan lyder på 325 kr for aftensmad til 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra tirsdag den 6. april, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra tirsdag den 6. april, og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.


Anbefalinger – Nye kostråd

Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der den 7. januar kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS FLEXITARISKE MADPLAN

Mandag: –

Tirsdag: Tortellini i grøntsagssauce

Onsdag: Krydrede oksefrikadeller med tabouleh og pitabrød

Torsdag: Rugbrød med stegte fiskefrikadeller og gnavegrønt

Fredag: Falafelburgere med hjemmelavet salsasauce

Lørdag: Panang curry

Søndag: One pot pasta med krydret kylling og peberfrugt

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkorns burgerboller, Hatting 4 stk 15,95 kr
  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 4,75 kr
  • 1 pk rugbrød, schuldstad 10 kr (tilbud)

Frugt og grønt

  • 2 agurk 2 x 6 kr = 12 kr
  • 1 kg gulerødder 6,50 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 2 lime, ubehandlet 2 x 3 kr = 6 kr
  • 1 potte persille 7 kr
  • 1 ps røde snackpeber, 500 g 17 kr
  • 1 squash 5 kr
  • 250 g tomater, vej-selv 4,5 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 12,95 kr
  • 1 pk filet stykker, Hälsans kök, 320 g 29,95 kr

Køl

  • 4 brucnhæg 12,95 kr
  • 1 pk fiskefars, 400 g 20 kr (tilbud)
  • 2 pk fyldt pasta m. ost og basilikum (ravioli), Pasta di maria, 200 g 2 x 14,95 kr = 30 kr
  • 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 25 kr (tilbud)
  • 1 pk kyllingebrystfilet 450 g 25 kr (tilbud)

Mejeri

  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 ps bulgur, 400 g 14,95 kr
  • 2 ds flåede tomater 2 x 4,95 kr = 10 kr
  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 2 ds kikærter i lage 2 x 6,95 kr = 14 kr
  • 1 ds kokosmælk, 400 ML 8,95 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 7,95 kr

Pris

325 kr*

* Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • hvedemel
  • hvidløg
  • olie
  • rasp
  • remoulade
  • peanutbutter
  • soyasauce
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • karrypasta, rød
  • koriander
  • ingefær evt. frisk
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*