Halløj 🙂 Den nye flexitariske madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter, som selvfølgelig er en god blanding af vegetarretter samt et par kødretter. Den flexitariske madplan lever op til de nye kostråd som har klima som hoved fokus. Helt overordnet betyder det, at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.
På indkøbslisten er skrevet den mængde flæskesteg som skal bruges i opskriften – jeg er godt klar over at stegene varierer meget i størrelse i butikken, men I kan evt. gøre som jeg selv, og købe den største steg jeg kan finde og så skære den op i de portionsstørrelser jeg skal bruge og komme i fryseren. Svinekød kan holde sig 3-6 måneder i fryseren, så mon ikke det nok skal blive spist, jeg lover i hvert fald at der nok skal komme flæskesteg igen på menuen i den periode.
Prisen for indkøb til ugens flexitariske madplan er 431 kr for 2 voksne og 2 store børn. Planen gælder fra mandag den 3. april, tilbuddene på indkøbslisten gælder også fra søndag den 2. april, og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
NYHED!
Du kan nu blive medlem hos Sund på budget og få adgang til en række nye funktioner. Som standard medlem får du adgang til næringsindhold på alle opskrifter, mulighed for at gemme favoritopskrifter, mulighed for at lave dine egne madplaner og få genereret en indkøbsliste hvor du også selv kan tilføje og fjerne varer. Fremadrettet vil det også kræve medlemskab, for at kunne se indkøbslisten til den vegetariske, flexitariske og single madplanen. Bliv medlem her og få adgang til alle funktionerne med det samme.
Nye kostråd
Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS FLEXITARISKE MADPLAN
Mandag: Chana masala med blomkål og naanbrød
Tirsdag: Stegte nudler med rejer og grøntsager
Onsdag: Cremet fajita pasta med kylling
Torsdag: Sandwich med aubergine og grillost
(gnavegrønt er 1 agurk samt 4-8 gulerødder)
Fredag: Enchiladas med vegetarisk linsefyld
Lørdag: Flæskesteg med sprød svær og tilbehør
Søndag: Kartoffel-porresuppe med ristet rugbrød
(baconternene undlades og der laves i stedet rugbrødscroutoner efter denne opskrift)