Halløj 🙂 Den nye flexitariske madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter, som selvfølgelig er en god blanding af vegetarretter samt et par kødretter. Den flexitariske madplan lever op til de nye kostråd som har klima som hoved fokus. Helt overordnet betyder det, at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.
Prisen for indkøb til ugens flexitariske madplan er 368 kr for 2 voksne og 2 store børn. Planen gælder fra mandag den 22. august, tilbuddene på indkøbslisten gælder også fra søndag den 21. august, og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Reklame // Få 25% på din første 2 grøntsagskasser fra Eat Grim med koden BRITT2X25
Jeg tester i øjeblikket frugt og grøntsagskasser fra Eatgrim.com og jeg må sige at jeg er fan 😍Kasserne indeholder friske grøntsager eller frugt i sæson, det meste er økologisk og så er det til at betale 🙌
Maden i kasserne bliver reddet direkte fra gårdene og er mad der er for grimt til at blive solgt i supermarkedet pga. f.eks form, farve eller størrelse, men derudover fejler det intet 😊
Kasserne fås i forskellige størrelser og bliver leveret hver onsdag til hele Danmark (brofaste øer) 😊
Du får 25% på dine 2 første kasser med koden BRITT2X25 😍
Anbefalinger – Nye kostråd
Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS FLEXITARISKE MADPLAN
Mandag: Toscansk pastaret med hvide bønner, spinat og tomater
(husk at stille bønnerne i blød 10-12 timer inden brug – du kan med fordel lave til både onsdag og fredag med det samme)
Tirsdag: Rajma – vegetarisk curry med kidneybønner
Onsdag: Spaghetti med kyllingekødboller i cremet spinatsauce
Torsdag: Rugbrød med tunfrikadeller, æg og grønt
Fredag: Pitabrød med krydrede bønnedeller og græsk kålsalat
(husk at stille bønnerne i blød 10-12 timer inden brug)
Lørdag: Sommerflæskesteg med syrlige kartofler og tomatsalat
Søndag: Cremet one pot pasta med bagt peberfrugt og tomat
Indkøbsliste (Rema 1000)
Ingredienser
Brød
- 1 pk fuldkornspita, 4 stk 5,56 kr
- 1 pk rugbrød, 500 g 6,95 kr
Frugt og grønt
- 1 agurk 8 kr
- 1 bk cherrytomater, 250 g 13 kr
- 1 bk cherrytomater på stilk, 500 g 18 kr
- 1 bundt forårsløg 5 kr
- 1 ps frisk spinat, 250 g 17 kr
- 1 kg gulerødder 8 kr
- 1 kg kartofler, vej selv 15 kr
- 1 potte persille 8,25 kr
- 1 ps røde snackpeber, 500 g 18 kr
- 1 spidskål 14 kr
- 3 tomater 6 kr
- 1 ps øko. citroner, 250 g 7,50 kr
Frost
- 1 ps øko. helbladet spinat, 500 g 13,95 kr
Køl
- 1 pk hakket kylling 7-10%, 450 g. 29 kr (tilbud)
- 700 g ovnklar flæskesteg u. ben 25 kr (tilbud)
- 8 æg 24,95 kr
Mejeri
- 1 buko flødeost, naturel 150 g 18,95 kr
- 1 ps frisk mozzarella (kugle), 125 g 7,95 kr
- 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 9,95 kr
- 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 13,95 kr
Kolonial
- 2 ps fuldkornsspaghetti, 500 g 2 x 9,95 kr = 20 kr
- 1 gl grøn pesto 7,95 kr
- 1 ds hakkede tomater 4,95 kr
- 1 ps hvide bønner, tørrede 400 g 14,95 kr
- 2 ds kidney bønner 2 x 4,50 kr = 9 kr
- 1 ps parboiled ris, 1 kg 7,95 kr
- 1 ds tun i vand, 140 g 9,95 kr
Noter
369 kr*
*Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.
Basislager
Ingredienser
- balsamico
- citronsaft
- havregryn
- hvedemel
- hvidløg
- løg
- mayonnaise
- olie
- rasp
- sennep
- sukker
Krydderier
- basilikum
- bouillonterning
- chili el. cayennepeber
- garam masala
- kanelstang
- paprika
- oregano
- salt og peber
- spidskommen