Halløj 🙂 Den nye flexitariske madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter, som selvfølgelig er en god blanding af vegetarretter samt et par kødretter. Den flexitariske madplan lever op til de nye kostråd som har klima som hoved fokus. Helt overordnet betyder det, at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.
På indkøbslisten er skrevet den mængde flæskesteg som skal bruges i opskriften – jeg er godt klar over at stegene varierer meget i størrelse i butikken, men I kan evt. gøre som jeg selv, og købe den største steg jeg kan finde og så skære den op i de portionsstørrelser jeg skal bruge og komme i fryseren. Svinekød kan holde sig 3-6 måneder i fryseren, så mon ikke det nok skal blive spist, jeg lover i hvert fald at der nok skal komme steg igen på menuen i den periode.
Prisen for indkøb til ugens flexitariske madplan er 407 kr for 2 voksne og 2 store børn. Planen gælder fra mandag den 17. oktober, tilbuddene på indkøbslisten gælder også fra søndag den 16. oktober, og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Nye kostråd
Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS FLEXITARISKE MADPLAN
Mandag: Enchiladas med vegetarisk linsefyld
Tirsdag: One pot pasta med kyllingekebab
Onsdag: Fuldkornspizza med vegetariske pølser
Torsdag: Rugbrød med ovnbagte fiskefileter og grøntsagsstave
Fredag: Vegetarburger med rødbedebøffer
Lørdag: Flæskesteg med sprød svær
Søndag: Pikantsuppe med røde linser
Indkøbsliste (Rema 1000)
Ingredienser
Brød
- 1 pk fuldkornsburgerboller, Hatting 4 stk 18,95 kr
- 1 pk fuldkornsflutes, 2 stk øko 9,95 kr
- 1 pk fuldkornstortillas, 6 stk 11,95 kr
- 1 pk rugbrød, 750 g 15 kr
Frugt og grønt
- 1 agurk 8 kr
- 1 kg gulerødder 8 kr
- 1 iceberg 11 kr
- 1 kg kartofler 11 kr
- 2 pebermix 2 x 18 kr = 36 kr
- 1 porrer 5 kr
- 0,5 kg rødbeder, vej-selv 7 kr
- 4 tomater, vej-selv 10 kr
Frost
- 1 ps haricots verts, 700 g 12,95 kr
- 1 ps kyllingekebab, 300 g 29 kr (tilbud)
- 1 ps ovnklare fiskefileter, 500 g 25 kr (tilbud)
Køl
- 1 pk gær 1,50 kr
- 0,7 kg ovnklar flæskesteg u. ben 25 kr
- 1 pk vegetariske pølser, vevia, 240 g 19,95 kr
- 4 æg 14,95 kr
Mejeri
- 1 buko garlic, 125 g 11,95 kr
- 1 pk buko pikantost, 200 g 22,95 kr
- 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 15,95 kr
- 1 pk mild rød cheddar, (et hel stykke) 250 g 23,95 kr
Kolonial
- 1 pk fuldkornsspaghetti, 500 g 9,95 kr
- 1 ds flåede tomater 5,95 kr
- 1 gl rødkål u. sukker 9,95 kr
- 1 ps røde linser, tørrede 400 g 14,95 kr
- 1 kt tomat passata, 500 ml 8,50 kr
- 1 ds tomatpure, 140 g 2,95 kr
Noter
407 kr*
*Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.
Basislager
Ingredienser
- balsamico
- citronsaft
- fuldkornsmel
- havregryn
- hp-sauce el. worcestershire sauce
- hvedemel
- hvidløg
- ketchup
- kulør
- løg
- mayonnaise
- olie
- remoulade
- sennep
- sukker
Krydderier
- basilikum
- boillonterning
- chili el. cayennepeber
- laurbærblade
- paprika
- oregano
- salt og peber
- spidskommen
- timian