Svinemørbrad med bacon

Flexitarisk madplan uge 9, 2022

Halløj 🙂 Den nye flexitariske madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter, som selvfølgelig er en god blanding af vegetarretter samt et par kødretter. Den flexitariske madplan lever op til de nye kostråd som har klima som hoved fokus. Helt overordnet betyder det, at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.

Prisen for indkøb til ugens flexitariske madplan er 378 kr for 2 voksne og 2 store børn. Planen gælder fra mandag den 28. februar, tilbuddene på indkøbslisten gælder også fra søndag den 27. februar, og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Jeg har brug for din hjælp!

Jeg startede Sund på budget for over 3 år siden fordi jeg inderligt gerne ville hjælpe folk der havde et stramt budget til at spare penge og stadig få sund mad i hverdagen. Derfor har jeg aldrig taget betaling for madplanerne og kommer heller aldrig til det.

Jeg har dog i stedet en lille bøn til jer der følger med og bruger madplanerne, om at støtte min indsamling til Ukraine, således at vi i fællesskab kan hjælpe andre der nu står i en rigtig svær situation. Det er så frygteligt, det der sker lige nu og jeg vil gerne bruge min platform til at bidrage og hjælpe alle de stakkels mennesker på flugt. Hvis alle mine følgere her på bloggen donerer bare 0,50 øre, så når vi langt over målet på 10.000 kr 🙂 Så hvert et lille bidrag tæller med – På forhånd tak til alle jer der støtter <3

Klik her for at støtte! Link til min indsamling i samarbejde med Røde kors


Anbefalinger – Nye kostråd

Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS FLEXITARISKE MADPLAN

Mandag: Vegetarisk bolognese

Tirsdag: Fish’n’chips ala sund på budget

Onsdag: Vegetarisk pastafad

Torsdag: Avocadotoast med spejlæg samt gnavegrønt

Fredag: Citronkylling med nye kartofler, stegt spidskål og persilledip

Lørdag: Fyldt svinemørbrad på bund af kartofler og grøntsager

Søndag: Rødbedesuppe med fuldkornsbrød

Indkøbsliste (Rema 1000)

No ratings yet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Brød

  • 1 pk fuldkornsflutes, 2 stk øko 8,95 kr
  • 1 pk fuldkornstoastbrød, 400 g 6,40 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 7 kr
  • 1 broccoli 13 kr
  • 1 bk champignon, 400 g 12,80 kr
  • 1 kg gulerødder 8 kr
  • 2,25 kg kartofler, vej selv 18,25 kr
  • 1 bk modne avocadoer, 2 stk 10 kr (tilbud)
  • 2 bk nye kartofler, 650 g 2 x 8 kr = 16 kr (tilbud)
  • 0,5 kg pastinak el. persillerødder, vej selv 7 kr
  • 2 peberfrugt 2 x 5,50 kr = 11 kr
  • 1 potte persille 8 kr
  • 1 porre 5 kr
  • 0,6 kg rødbeder, vej-selv 8,50 kr
  • 1 spidskål 8 kr (tilbud)
  • 1 squash 7 kr
  • 2 tomater, vej-selv 5 kr
  • 1 ps øko. citroner, 250 g 6,50 kr

Frost

  • 1 ps fransk inspireret grøntsagsblanding (el. grøntsagsbund), Lækkert og nemt 12,95 kr

Køl

  • 1 pk bacon i skiver, 150 g 11,45 kr
  • 1 pk kyllingebrystfilet 450 g 20 kr (tilbud)
  • 2 bk rødspættefileter, 225 g 2 x 29 kr = 58 kr (tilbud)
  • 1 svinemørbrad, ca. 500 g 20 kr (tilbud)
  • 10 økologiske æg 15 kr (tilbud)

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 14,50 kr
  • 1 cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 12,95 kr
  • 1 liter minimælk 9,75 kr

Kolonial

  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 8,50 kr
  • 1 ps fuldkornsspaghetti, 500 g 8,50 kr
  • 2 ds hakkede tomater 2 x 4,95 kr = 10 kr
  • 1 gl pesto, grøn eller rød 7,50 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr

Noter

378 kr*

Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

No ratings yet

Ingredienser
  

  • balsamico
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • olie
  • rasp
  • remoulade
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • ingefær gerne frisk
  • muskatnød
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*