Hak løg og hvidløg. Skræl gulerødder, og riv dem på et rivejern. Skær peberfrugt og champignoner i tern.
Svits løg i en gryde med lidt olie til de er klare. Kom champignon og kød i gryden, og svits det til det er brunt.
Tilsæt grøntsager, ris, hakkede tomater, vand, bouillonterning samt krydderier.
Kog til væden er væk og risene er møre. Rør i det af og til, så det ikke brænder fast i bunden. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis risene ikke har fået helt nok.