Bank flæskeskiverne godt flade og drys med salt .Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og steg dem midt i ovnen i ca. 20-25 minutter. Vend skiverne undervejs.
Tilbehør
Skræl gulerødder og kartofler, og kog dem i letsaltet vand ca. 20 minutter til de er møre. Du skal bruge ca ½-1 dl af kogevandet til saucen.
Persillesauce
Varm fedtstof i en lille gryde. Tilsæt mel og pisk det godt sammen ved jævn varme.
Hæld mælken i lidt ad gangen og pisk godt hele tiden så det ikke klumper.
Tilsæt kartoffelvand til du har den ønskede konsistens. Tilsæt persille samt salt og peber, og kog saucen igennem.