Sund madplan uge 12

Godformiddag! Hold da op et par dage vi har haft – jeg håber, at i alle har det godt og har nået at få lidt toiletpapir 😉 Det ser heldigivis ud til at hamstringen lige så stille er ved at dø ud, og vi er ved at vende tilbage til sund fornuft og almindelige indkøb.
Lige netop i disse tider, vil jeg sige at det er ekstra vigtigt at planlægge sin mad og sine indkøb, så man skal ned i supermarkedet så lidt som overhovedet muligt, og derfor udkommer madplanen også som den plejer 🙂

Prisen for denne uges madplan er 359 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 16. marts, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 15. marts og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Krydrede bønnedeller med pitabrød og græsk kålsalat
Husk at stille de hvide bønner i blød i minimum 10-12 timer (f.eks. natten over). Du kan med fordel opløde bønner til søndagens suppe også, og fryse ned. 

Tirsdag: One pot chicken alfredo

Onsdag: Herregårdsbøf

Torsdag: Hjemmelavet kyllingesalat med rugbrød og gnavegrønt

Fredag: Gratineret sejfilet i tomatsauce med citronpasta

Lørdag: Kyllingelår med citron og timian samt kartoffelbåde og coleslaw

Søndag: Hvid bønnesuppe med tomat, squash og bacon
Husk at stille de hvide bønner i blød i minimum 10-12 timer (f.eks. natten over)

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsbaguettes 7,95 kr
  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 4,75 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 5 kr
  • 1 broccoli 8 kr (tilbud)
  • 1 bk cherrytomater, 250 g 10 kr
  • 1 kg gulerødder 7,50 kr
  • 1 kg hvidkål 5 kr
  • 2 ps kartofler, lammefjord, 1,5 kg 2 x 6 kr = 12 kr (tilbud)
  • 1 pebermix 13 kr (tilbud)
  • 2 squash 2 x 4 kr = 8 kr (tilbud)
  • 2 tomater, vej-selv 4 kr
  • 1 æble 2 kr
  • 1 ps øko. citroner, 250 g 6 kr

Frost

  • 1 ps fine ærter, 600 g 9,20 kr
  • 1 ps hele kyllingelår, 1500 g 20 kr (tilbud)
  • 1 ps kyllingebrystfilet, 750 g 37,50 kr
  • 1 pk sejlfilet, royal greenland, 300 g 25 kr

Køl

  • 1 pk bacon i tern, 200 g. 11,95 kr
  • 1 pk hakket oksekød 8-12%, 500 g 25 kr (tilbud)
  • 1 pk kalkunbacon i skiver, 125 g 16,95 kr
  • 4 brunchæg 12,95 kr

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 11,95 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 gl bearnaise sauce, 410 g 12 kr
  • 2 ds flåede tomater 2 x 4,95 kr = 10 kr
  • 2 ps fuldkornspasta, 500 g 2 x 7,50 kr = 15 kr
  • 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
  • 1 ps hvide bønner, tørrede 400 g 14,95 kr

Pris

359 kr

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili
  • oregano
  • karry
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian



5 Comments

  1. Hej Britt
    Allerførst vil jeg takke dig for nogle virkelig gode madplaner Jeg har brugt dem siden nytår og de passer perfekt til vores familie med 2 teenagere med skiftevis kærester og venner på besøg. Vi får det altid til at række. Jeg har prøvet mange madplaner og måltidskasser gennem tiden. Men til dato er din madplan den, der passer os bedst. Det er billigt og super nemt at gå til og selv min mand synes nu, at det er sjovt at lave mad. Vi er vilde med rugbrødsdagen og fiskedagen. Jeg skifter også ofte én af kødretterne ud med en af dine vegatarretter, så vi får 2-3 vegatarretter på en uge. Jeg har dog en lille idé til forbedring. I nogle af dine gamle madplaner kan man i opskrifterne strege ingredienser ud, så de udgår på indkøbslisten. Det må være dit program, der gør det muligt. Villle det være besværligt for dig at indføre det igen ? Det vil nemlig være en stor hjælp, når man laver indkøbslisten. På forhånd tak 😉
    Med venlig hilsen
    Tine

    • Britt // Sund på budget

      Hej Tine
      Mange tak for de rosende ord – det betyder rigtig meget at I kan bruge det jeg laver 🙂 Opskrifterne med overstregning er en del af det nye design, og bliver implementeret løbende når jeg har tid 🙂 Så det er på vej, men da jeg skal rette hver enkelt opskrift manuelt, så tager det lidt tid inden at alle opskrifter er up to date 🙂 Rigtig god dag!
      Vh. Britt

  2. Hej Britt. Vi har fundet frem til dik blog på venners anbefaling og glæder os til at prøve retterne af. Min kæreste bryder sig ikke om kylling, så i eks. denne uges madplan hvilke alternativer vil du foreslå til kyllingekødet?

    • Britt // Sund på budget

      Hej Mikael 🙂 Velkommen til. Hvis hun kan lide kalkun ville jeg erstatte det med det. Sommetider ville jeg så helt undlade kødet eller også erstatte kyllingen med svinekød, men så kan det blive svært at efterfølge kostrådene, da man kun må få sammenlagt Max 500 g pålæg, pølser, okse- og svinekød. Held og lykke, og god weekend.

      • Hej igen

        Jeg tror vi kommer til at gå med at vi udelader kyllingen hvis det er muligt. Hun er ikke vegetar, men har heller ikke den store lyst til kød.
        Vi glæder os til at følge med og prøve tingene af. God weekend.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*