Spicy mørbrad

Sund madplan uge 12, 2021

Godmorgen til alle jer derude og glædelig lørdag 🙂 Så er det blevet tid til en ny sund og billig madplan med en masse lækre retter der egner sig til både store og små. Der er ingen nye opskrifter på planen, hvilket hovedsageligt skyldes at jeg har gang i et nyt spændende projekt, som jer der har efterspurgt inspiration til madpakker, sandsynligvis vil sætte pris på 😉 Mere om det senere 😀

Prisen for denne uges madplan er 400 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 22. marts, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 21. marts og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.


Anbefalinger – Nye kostråd

Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der den 7. januar kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Pizzatærte med grøn salat

Tirsdag: Thai wok med fuldkornsnudler

Onsdag: Ovnbagt kylling med ratatouille og pasta pesto

Torsdag: Pariserbøf ala sund på budget med spejlæg og rødbederåkost

Fredag: Spicy svinemørbrad med nye kartofler, dip og majskolber 
(der er skrevet almindelig majs på indkøbslisten, da det ikke ser ud til at det er alle steder man kan få majskolber. Majsene tilberedes som anvist på posen, og vendes evt. med en klat smør)

Lørdag: Chicken korma med ris og blomkålsris

Søndag: Jordskokkesuppe med bagt torsk

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsbaguettes, øko. 2 stk 7,95 kr
  • 1 pk fuldkornstoastbrød, 400 g 5,60 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 6 kr
  • 2 aubergine 2 x 9 kr = 18 kr
  • 1 broccoli 11 kr
  • 1 kg gulerødder 6,50 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 0,5 kg jordskokker, vej-selv 6 kr
  • 0,5 kg kartofler, vej selv 5 kr
  • 1 knoldselleri, vej-selv 12 kr
  • 1 pebermix 15 kr
  • 2 bk nye kartofler, 650 g 2 x 5 kr = 10 kr (tilbud)
  • 200 g rødbeder, vej-selv 2,5 kr
  • 1 squash 5 kr
  • 400 g tomater, vej-selv 7 kr
  • 2 æbler 2 x 2 kr = 4 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 10 kr (tilbud)
  • 1 ps kyllingebryst, 750 g 37,50 kr
  • 2 ps super søde majs, økologiske, 400 g 2 x 10 kr = 20 kr (tilbud)

Køl

  • 4 brunchæg 12,95 kr
  • 1 pk hakket oksekød 8-12%, 500 g 25 kr (tilbud)
  • 2 svinemørbrad, ca. 500 g 2 x 20 kr = 40 kr (tilbud)
  • 1 pk torskefileter, 225 g 25 kr (tilbud)

Mejeri

  • 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 12,95 kr = 26 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 11,95 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr

Kolonial

  • 1 pk fuldkornsnudler, 250 g 7,95 kr
  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 1 gl grøn pesto 7,50 kr
  • 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
  • 1 ds kokosmælk, 400 ML 8,95 kr
  • 1 ds majs 4,75 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 7,95 kr
  • 2 ds tomatpure, 140 g 2 x 2,50 kr = 5 kr

Pris

400 kr *

* Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • mayonnaise
  • løg
  • olie
  • sennep
  • soyasauce
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • garam masala
  • karry
  • karrypasta, rød el. grøn kan erstattes med karry
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*