Spaghetti carbonara med kål

Sund madplan uge 13, 2022

Buenos dias! Jeg sidder stadig i Mexico og drikke tequila, men derfor skal I stadig ikke snydes for næste uges sunde og billige madplan 😉 Den populære burger med BBQ kylling er tilbage på madplanen, og derudover byder ugen også på lækre fladbrød og spaghetti carbonara 😛

Prisen for indkøb til denne uges madplan er 389 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 28. marts, tilbuddene på indkøbslisten gælder også fra søndag den 27. marts og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.


Anbefalinger – Nye kostråd

Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Fladbrød med græsk vegetarfyld

Tirsdag: Thai wok m. fuldkornsnudler

Onsdag: Grovtærte med kylling, broccoli og forårsløg

Torsdag: Sandwich med torskerognssalat og gnavegrønt

Fredag: BBQ chicken burger m. hasselback gulerødder

LørdagSpaghetti carbonara med kål

Søndag: Ostesuppe m. porrer og ovnbagte bruschetta

Indkøbsliste (Rema 1000)

No ratings yet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Brød

  • 1 pk fuldkornsburgerboller, Hatting 4 stk 16,95 kr
  • 1 pk fuldkornsflutes, 2 stk øko 8,95 kr
  • 1 pk fuldkornskrydderboller, 350 g 5 kr (tilbud)

Frugt og grønt

  • 3 agurk 3 x 7 kr = 21 kr
  • 2 auberginer 2 x 9 kr = 18 kr
  • 2 broccoli 2 x 13 kr = 26 kr
  • 1 bk cherrytomater, 250 g 12 kr
  • 1 bundt forårsløg 6 kr (tilbud)
  • 1 kg gulerødder 8 kr
  • 1 kg hvidkål, vej-selv 6 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 1 ps kålsalat, 300 g 15 kr
  • 1 lime 3 kr
  • 2 peberfrugt 2 x 5,50 kr = 11 kr
  • 2 porrer 2 x 5 kr = 10 kr
  • 6 tomater, vej-selv 15 kr

Frost

    Køl

    • 1 pk bacon i tern, fedtreduceret, 150 g 12,95 kr
    • 1 pk gær 1,25kr
    • 1 pk kyllingebrystfilet med BBQ, 325 g 25 kr (tilbud)
    • 1 pk kylling i tern, 150 g 10 kr (tilbud)
    • 1 svinemørbrad, ca. 500 g 20 kr (tilbud)
    • 8 æg 21,95 kr

    Mejeri

    • 1 buko flødeost, naturel 150 g 10 kr (tilbud)
    • 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 14,50 kr = 29 kr
    • 2 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 2 x 7,95 kr = 16 kr
    • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

    Kolonial

    • 1 pk fuldkornsnudler, 250 g 8,95 kr
    • 1 ps fuldkornsspaghetti, 500 g 8,50 kr
    • 1 ds majs 5,25 kr
    • 1 ds torskerogn, 200 g 15,95 kr

    Noter

    389 kr*

    Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

    Basislager

    No ratings yet

    Ingredienser
      

    • balsamico
    • citronsaft
    • fuldkornsmel grahamsmel
    • havregryn
    • hvedemel
    • hvidløg
    • løg
    • mayonnaise
    • olie
    • soyasauce
    • sukker

    Krydderier

    • basilikum
    • bouillonterning
    • chili el. cayennepeber
    • estragon
    • karry el. grøn karrypasta
    • oregano
    • paprika
    • rosmarin
    • salt og peber
    • spidskommen
    • timian

    Leave a Comment

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering




    *