Halløj og god påskeferie til alle jer der har fået det 🙂 Jeg tænkte at jeg ville give jer en lille påskegave, og har derfor gjort madplanerne klar allerede her fredag, således at I har ekstra tid til at planlægge 🙂 Den nye sunde og billig madplan indeholde med en masse lækre retter og der er også en nyhed på planen i form af hjemmelavede nuggets med hvidløgskartofler og bbq blomkål – det er altså ikke helt dumt 😉
Prisen for denne uges madplan er 339 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 29. marts, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 28. marts og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Anbefalinger – Nye kostråd
Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der den 7. januar kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS SUNDE MADPLAN
Mandag: Vegetarisk lasagnette
Tirsdag: Cajun kål med nudler og chorizo
Onsdag: Medister i ovn på bund af kartofler og grøntsager samt ærtedip
Torsdag: Rugbrød med ovnbagt fiskefilet og gnavegrønt
Fredag: Hjemmelavede nuggets med salsasauce, bagt BBQ blomkål og hvidløgskartofler
Lørdag: Røget skinke med sennepstuvede kartofler og ristet bønneblanding
Søndag: Mexicansk suppe m. oksekød og kidney bønner
Indkøbsliste (Rema 1000)
Ingredienser
Brød
- 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr
Frugt og grønt
- 1 agurk 6 kr
- 1 blomkål 15 kr
- 1 kg gulerødder 6,50 kr
- 2 kg kartofler 15 kr
- 1 kg nye kartofler 14 kr
- 1 peberfrugt, rød 5 kr
- 1 spidskål 10 kr (tilbud)
- 1 squash 5 kr
Frost
- 1 ps bønneblanding, lækkert og nemt 450 g 12,95 kr
- 1 ps fine ærter, 600 g 9,20 kr
- 1 ps grøntsagsbund, lækkert og nemt, 500 g 12,95 kr
- 1 ps ovnklare fiskefileter, 500 g 20 kr (tilbud)
Køl
- 1 pk hakket kylling 7-10%, 450 g 15 kr (tilbud)
- 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 29,95 kr
- 1 hel chorizo, Fuet 150 g 15 kr (tilbud)
- 1 pk medisterpølse, 500 g 15 kr (tilbud)
- 500 g røget skinke 20 kr (tilbud)
- 10 æg, skrabe 10 kr (tilbud)
Mejeri
- 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
- 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 11,95 kr
- 1 liter minimælk 8,50 kr
Kolonial
- 1 ds flåede tomater 4,95 kr
- 1 pk fuldkornsnudler, 250 g 7,50 kr
- 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
- 4 ds hakkede tomater 4 x 3,95 kr = 16 kr
- 1 ds kidney bønner 4,50 kr
- 1 ds majs 4,75 kr
- 1 ps røde linser, tørrede 400 g 14,95 kr
- 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr
Pris
339 kr*
* Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.
Basislager
Ingredienser
- balsamico
- bbq sauce
- citronsaft
- hvedemel
- hvidløg
- løg
- olie
- rasp
- remoulade
Krydderier
- bouillonterning
- chili el. cayennepeber
- hvidløgspulver
- kanelstang
- løgpulver
- muskatnød
- oregano
- paprika
- salt og peber
- spidskommen
- timian