Pestokartofler kylling

Sund madplan uge 14, 2021

Halløj og rigtig glædelig påske 🙂 Jeg håber I har nydt de solrige påskedage. Og lige netop påsken roder lidt med madplanerne, da de fleste butikker holder lukket indtil tirsdag. Derfor gælder madplanen for uge 14 først fra tirsdag, og der er derfor ikke nogen ret på til mandag – der håber jeg at I selv kan være lidt kreative, og måske spise lidt rester fra påskebordet 😉

Prisen for denne uges madplan er 358 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra tirsdag den 6. april, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra tirsdag den 6. april, og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.


Anbefalinger – Nye kostråd

Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der den 7. januar kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: –

Tirsdag: Tortellini i grøntsagssauce

Onsdag: Krydrede oksefrikadeller med tabouleh og pitabrød

Torsdag: Rugbrød med stegte fiskefrikadeller og gnavegrønt

Fredag: Koteletter i fad

Lørdag: Bagt kyllingebryst med pestokartofler og varm tomatsalat

Søndag: One pot pasta med krydret kylling og peberfrugt

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 4,75 kr
  • 1 pk rugbrød, schuldstad 10 kr (tilbud)

Frugt og grønt

  • 1 agurk 6 kr
  • 1 broccoli 11 kr
  • 1 kg gulerødder 6,50 kr
  • 1 bk champignon, 400 g 12,75 kr
  • 1 kg nye kartofler 14 kr
  • 1 lime, ubehandlet 3 kr
  • 1 potte persille 7 kr
  • 1 squash 5 kr
  • 1 ps røde snackpeber, 500 g 17 kr
  • 650 g tomater, vej-selv 12 kr

Frost

Køl

  • 1 pk bacon i tern, fedtreduceret, 150 g 12,95 kr
  • 4 brunchæg (du skal kun bruge 1 æg, så hvis du har i forvejen er der ingen grund til at købe flere) 12,95 kr
  • 1 pk fiskefars, 400 g 20 kr (tilbud)
  • 2 pk fyldt pasta m. ost og basilikum (ravioli), Pasta di maria, 200 g 2 x 14,95 kr = 30 kr
  • 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 25 kr (tilbud)
  • 1 pk koteletter, 500 g 25 kr (tilbud)
  • 2 pk kyllingebrystfilet 450 g 2 x 25 kr (tilbud) = 50 kr

Mejeri

  • 2 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 2 x 7,95 kr = 16 kr
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 ps bulgur, 400 g 14,95 kr
  • 1 ds flåede tomater 4,95 kr
  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 7,95 kr
  • 1 gl pesto, grøn eller rød 7,50 kr

Pris

358 kr*

* Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • kulør
  • olie
  • rasp
  • remoulade
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

One Comment

  1. Tak for lækker mad inspiration! Vi er så glade for at udvide vores kartotek af mad og har allerede flere ting vi skal prøve igen. Vi har kun flugt med i tre uger

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*