Sund madplan uge 24

Godmorgen 🙂 Så blev det lørdag igen og det betyder endnu en sund og billig madplan ligger klar til jer.
Der er igen et par nye rette på menuen, rugbrødsdagen er skiftet ud med lækre clubsandwich og i weekenden får I fornøjelsen af at prøve mine enchiladas med krydret oksefyld 😉

Prisen for denne uges madplan er 372 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 8. juni, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 7. juni og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Indisk dahl med fraiche og naanbrød

Tirsdag: Thai wok m. fuldkornsnudler og svinemørbrad

Onsdag: Fiskefrikadeller med pasta pesto og ovnbagte grøntsager

Torsdag: Clubsandwich og grøntsagsstave

Fredag: Enchiladas med oksefyld, tomatsauce og cheddar

Lørdag: Pitapizza med gnavegrønt

Søndag: Kylling i karry

5 fra 1 stemme
Udskriv

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 2 pk fuldkornspita, 4 stk 2 x 3 kr = 6 kr
  • 1 pk fuldkorns toast, 375 g 5,60 kr
  • 1 pk fuldkornstortillas 11,95 kr
  • 1 naanbrød, hvidløg 10 kr

Frugt og grønt

  • 2 agurk 7 kr
  • 1 broccoli 12 kr
  • 1 kg gulerødder 7,50 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 1 pk røde snackpeber, 500 g 18 kr
  • 400 g tomater, vej selv 8 kr
  • 3 æble 3 x 2 kr = 6 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 12,95 kr
  • 1 ps thaiblanding eller karrygrønt, Lækkert og nemt 10 kr (tilbud)
  • 1 ps kyllingebryst, 750 g 37,50 kr

Køl

  • 1 pk bacon i skiver 10,95 kr
  • 1 pk fiskefars, 400 g. 20 kr (tilbud)
  • 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 25 kr
  • 1 pk skinke i strimler, 175 g 10,75 kr
  • 500 g svinemørbrad 25 kr (tilbud)

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 11,95 kr
  • 1 ps revet cheddar, 150 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 ds flåede tomater 4,95 kr
  • 1 pk fuldkornsnudler, 250 g 7,95 kr
  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 1 gl grøn pesto (el. rød) 7,50 kr
  • 2 ds hakkede tomater 2 x 3,95 kr = 8 kr
  • 2 ds kokosmælk, 400 ml 2 x 8,95 kr = 18 kr
  • 1 ds majs 4,75 kr
  • 1 pk ris i poser, 500 g 4,95 kr
  • 1 ds kidney bønner 4,50 kr
  • 1 kt tomatpassata 4,95 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr

Pris

372 kr

5 fra 1 stemme
Udskriv

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • hvidløg
  • løg
  • olie
  • røde linser, tørrede
  • sennep gerne dijon
  • sojasauce
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning okse og grønt
  • chili el. cayennepeber
  • grøn karrypasta el. karry
  • karry
  • koriander kan undlades
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

4 Comments

  1. Jeg er virkelig begejstret for denne uges madplan da den er så alsidig med mad fra forskellige verdenshjørner!

  2. Linda Dinesen

    Vi er bare en glad familie

    3 unger der har været vilde med maden

    1000 tak for dig

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*