panang curry

Sund madplan uge 25, 2022

Hey! Den nye sunde og billige madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter 😛 Vi skal blandt have en lækker grøntsagstærte, en skøn panang curry med kylling og børnefavoritten; pizzadillas 🙂

Prisen for indkøb til denne uges madplan er 395 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 20. juni, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 19. juni og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Støt bloggen

Flere af jer, har i lang tid efterspurgt en måde at støtte mig i mit arbejde med bloggen, madplanerne og opskrifterne, og jeg har derfor endelig fået oprettet en patreon, hvor man kan støtte mig med et valgfrit beløb på månedlig basis eller som engangsbeløb (man afmelder sig som patron efter første donation). På forhånd KÆMPE tak til alle jer der ønsker at støtte <3
Du kan støtte mig og mit arbejde lige her.


Anbefalinger – Nye kostråd

Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Grøntsagstærte

Tirsdag: Cremet pasta med tun, ærter og parmesan

Onsdag: Griller med majskolber og sommerslaw

Torsdag: Kartoffelmadder med hummus

Fredag: Panang curry med kylling

Lørdag: Pizzadillas

Søndag: Blomkålssalat med hvidløgsmarineret kylling og madbrød

Indkøbsliste (Rema 1000)

No ratings yet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Brød

  • 1 pk fuldkornsflutes, 2 stk øko 8,95 kr
  • 1 pk fuldkornstortillas, 6 stk 11,95 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 7 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 8,50 kr
  • 1 bundt asparges, grønne 15 kr
  • 1 blomkål 15 kr
  • 250 g cherrytomater 13 kr
  • 1 bundt forårsløg 8 kr
  • 1 kg gulerødder 8 kr
  • 0,5 kg kartofler, vej selv 7 kr
  • 1 lime 3 kr
  • 1 peberfrugt 6,50 kr
  • 1 pebermix 18 kr
  • 4 majskolber 4 x 6 kr = 24 kr (tilbud)
  • 1 pk sommerslaw, tasty (færdiglavet salat), 375 g 20 kr (tilbud)
  • 4 tomater, vej-selv 10 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 10 kr (tilbud)
  • 1 ps fine ærter, 600 g 9,20 kr

Køl

  • 1 pk Ferske danske bacon- og cheddar grillere, hvidløgsgriller eller herregriller med bacon, 375 g 20 kr (tilbud)
  • 1 pk gær 1,25 kr
  • 2 pk kyllingebrystfilet 450 g 2 x 20 kr = 40 kr (tilbud)
  • 1 pk spansk chorizo i skiver, 80 g 10,95 kr
  • 6 æg 19,35 kr

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 10 kr (tilbud)
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 10 kr (tilbud)
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 8,95 kr
  • 1 ds kikærter i lage 6,95 kr
  • 1 ds kokosmælk, 400 ML 8,95 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 7,95 kr
  • 1 kt tomat passata, 500 ml 7,50 kr
  • 2 ds tun i vand, 140 g 2 x 9,95 kr = 20 kr

Noter

395 kr*

Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

No ratings yet

Ingredienser
  

  • balsamico
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • olie
  • peanutbutter
  • rasp
  • sennep
  • soyasauce
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • karrypasta, rød
  • koriander
  • ingefær frisk eller stødt
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*