Hey! Den nye sunde og billige madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter 😛 Vi skal blandt have skønne spinatvafler (kan laves som pandekager) med tunsalat, pizzasnegle med pesto og kylling og ikke mindst, en god omgang traditionel krebinetter/karbonader med stuvede grøntsager 😛
Prisen for indkøb til denne uges madplan er 451 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 4. juli, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 3. juli og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Reklame // Få Nextory gratis i 60 dage (også selvom du er tidligere medlem)
Jeg har været så heldig at få lov til at give mine skønne følgere 60 dages gratis abonnement på lydbøger hos Nextory, også selvom man har været tilmeldt tidligere. Du får de 60 dage gratis ved bruge mit link.
Anbefalinger – Nye kostråd
Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS SUNDE MADPLAN
Mandag: Sandwich med aubergine og grillost
(serveres med 0,5 agurk + 4-6 gulerødder)
Tirsdag: Kyllingeoverlår i ovnen med grøntsager
Onsdag: Pastafad med skinke og grønt
Torsdag: Spinatvafler/pandekager med tunsalat
Fredag: Krebinetter/karbonader m. kartofler og stuvet grønt
Lørdag: Pizzasnegle med fuldkorn, pesto og kylling
(serveres med gulerodsstave)
Søndag: Grøn pastasalat med kylling
Indkøbsliste (Rema 1000)
Ingredienser
Brød
- 1 pk napoli pitabrød, 500 g 15,50 kr
Frugt og grønt
- 1 agurk 8 kr
- 1 aubergine 10 kr
- 2 broccoli 2 x 13,95 kr = 28 kr
- 1 pk cherrytomater, 250 g 13 kr
- 1 ps frisk spinat, 250 g 17 kr
- 2 kg gulerødder 2 x 8 kr = 16 kr
- 1 iceberg 10 kr
- 2 kg kartofler 24 kr
- 1 ps rød snackpeber, 500 g 18 kr
- 2 squash 2 x 8 kr = 16 kr
Frost
- 1 ps fine ærter, 600 g 12,95 kr
Køl
- 1 pk gær 1,25 kr
- 1 pk hakket svinekød 8-12 %, 500 g 25 kr (tilbud)
- 1 pk kyllingebrystfilet 450 g 25 kr (tilbud)
- 1 pk kylling i tern, 150 g 15,95 kr
- 1 pk kyllingeoverlår, 800 g 25 kr (tilbud)
- 2 pk skinke i tern, 150 g 2 x 10,95 kr = 22 kr
- 4 æg 14,95 kr
Mejeri
- 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 15,50 kr
- 2 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 2 x 15,95 kr = 32 kr
- 1 pk grillost, taverna, 250 g 19,95 kr
- 1 liter minimælk 11,75 kr
Kolonial
- 2 ps fuldkornspasta, 500 g 2 x 9,95 kr = 20 kr
- 1 ds majs 5,40 kr
- 1 gl pesto, grøn eller rød 8,50 kr
- 2 ds tun i vand, 140 g 2 x 9,95 kr = 20 kr
Noter
451 kr*
Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.
Basislager
Ingredienser
- bagepulver
- citronsaft
- fuldkornsmel grahamsmel
- hvedemel
- hvidløg
- løg
- mayonnaise
- olie
- rasp
- sennep
- sukker
Krydderier
- basilikum
- bouillonterning
- chili el. cayennepeber
- muskatnød
- paprika
- oregano
- salt og peber
- spidskommen
- timian