butter chicken

Sund madplan uge 28, 2022

Hey! Den nye sunde og billige madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter 😛 Der er blandt andet en helt ny ret på planen i form af super lækker indisk butter chicken – den kan I godt glæde jer til 😛 Derudover kan I også se frem en vegetarisk risotto med champignon og tærte med bacon og porre.

Prisen for indkøb til denne uges madplan er 411 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 11. juli, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 10. juli og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Reklame // Få Nextory gratis i 60 dage (også selvom du er tidligere medlem)

Jeg har været så heldig at få lov til at give mine skønne følgere 60 dages gratis abonnement på lydbøger hos Nextory, også selvom man har været tilmeldt tidligere. Du får de 60 dage gratis ved bruge mit link.


Anbefalinger – Nye kostråd

Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Cremet risotto med champignon

Tirsdag: One pot pasta med krydret kylling og peberfrugt

Onsdag: Fiskefrikadeller med kartofler, grønt og persillesauce

Torsdag: Rugbrød m. hjemmelavet skinkesalat (fuglekvidder) og grønt

Fredag: Butter chicken med ris og blomkålsris

Lørdag: Krydret hakkebøf med grøntsagsrösti og hvidløgsdip

Søndag: Tærte med porre og bacon samt salat med vinaigrette

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk rugbrød, schuldstad 12 kr

Frugt og grønt

  • 1 bk champignon, 400 g 12,80 kr
  • 2 kg gulerødder 2 x 8 kr = 16 kr
  • 1 pk hjertesalat, 2 stk 8 kr
  • 1,5 kg kartofler, vej selv 18 kr
  • 1 lime 3 kr
  • 2 peberfrugt 2 x 6,50 kr = 13 kr
  • 1 potte persille 8,25 kr
  • 2 porrer 2 x 5 kr = 10 kr
  • 1 squash 8 kr
  • 4 tomater, vej-selv 10 kr

Frost

  • 2 ps blomkålsris, øko 350 g 2 x 12,95 kr = 26 kr

Køl

  • 1 pk bacon i tern, 200 g. 14,95 kr
  • 1 pk fiskefars, 400 g. 29 kr (tilbud)
  • 1 pk hakket oksekød 8-12%, 500 g 39 kr (tilbud)
  • 2 pk kyllingebrystfilet 450 g 2 x 25 kr = 50 kr (tilbud)
  • 1 pk pålægsmix, 400 g. (med skinke – kan erstattes m. skinketern) 17,95 kr
  • 8 æg 28,75 kr

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 16,95 kr
  • 1 liter minimælk 11,75 kr
  • 2 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 2 x 7,95 kr = 16 kr
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 9,95 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 8,95 kr
  • 1 kt tomat passata, 500 ml 7,50 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,95 kr

Pris

411 kr*

Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • honning
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • garam masala
  • ingefær evt. frisk
  • koriander
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




*