Svinemørbrad med bacon

Sund madplan uge 39, 2023

Halløj! Så er der igen en ny sund og billig madplan klar til jer med masser af lækre retter. Madplanen byder i den kommende uge blandt andet på en lækker omgang kylling i sursødsauce, svensk pølseret og ikke mindst en skøn fyldt mørbrad 😛

Prisen for indkøb til denne uges madplan er 404 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 25. september tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 24. september og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Medlemsfunktion

Du kan nu blive medlem hos Sund på budget og få adgang til en række nye funktioner. Som standard medlem får du adgang til indkøbslisterne til alle madplanerne, næringsindhold på alle opskrifter, mulighed for at gemme favoritopskrifter, mulighed for at lave dine egne madplaner og få genereret en indkøbsliste hvor du også selv kan tilføje og fjerne varer. Derudover er du også fri for reklamerBliv medlem her og få adgang til alle funktionerne med det samme.


Anbefalinger – Nye kostråd

Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Tomatrisotto med sorte bønner

Tirsdag: Svensk pølseret

Onsdag: Fuldkornstærte med tun og porrer
(serveres med agurk og gulerodsstave)

Torsdag: Rugbrød med hjemmelavet æggesalat og gnavegrønt

Fredag: Fyldt svinemørbrad på bund af kartofler og grøntsager

Lørdag: Sursød kylling med ris

Søndag: Cremet blomkålssuppe med bacon og fuldkornsbrød

Udskriv
3.50 fra 2 stemmer

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsflutes, 2 stk øko 12 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 6,95 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 8 kr
  • 1 blomkål 12 kr (tilbud)
  • 1 kg gulerødder 10 kr
  • 1,5 kg kartofler, vej selv 10,5 kr
  • 0,4 kg pastinak el. persillerødder, vej selv 7 kr
  • 2 peberfrugt 2 x 8 kr = 16 kr
  • 2 porrer 2 x 4 kr = 8 kr
  • 0,25 kg tomater, vej-selv 6 kr
  • 1 æble 2,50 kr

Frost

  • 1 ps efterårsblanding, lækkert og nemt el. fransk inspireret grøntsagsblanding 10 kr (tilbud)

Køl

  • 1 pk bacon i tern, fedtreduceret, 150 g 17,95 kr
  • 1 pk kyllingelårfilet, 400 g 29 kr (tilbud)
  • 1 pk spansk serrano skinke, 60 g 12,95 kr
  • 1 svinemørbrad, ca. 500 g 39 kr (tilbud)
  • 2 pk wienerpølser, langelænder, 220 g 2 x 10 kr = 20 kr (tilbud)
  • 15 æg 34,95 kr

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 17,50 kr
  • 1 liter minimælk 10,95 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 9,95 kr
  • 1 philadelphia flødeost, 200 g 14 kr (tilbud)
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 14,95 kr

Kolonial

  • 1 ds ananas stykker, 340 g 12,95 kr
  • 2 ds hakkede tomater 2 x 5,95 kr = 12 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 10,95 kr
  • 1 gl pesto, grøn eller rød 9 kr
  • 2 ds sorte bønner, økologiske 2 x 7,50 kr = 15 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 3,95 kr
  • 2 ds tun i vand, 70 g 2 x 5 kr = 10 kr (tilbud)

Noter

404 kr*

*Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Udskriv
No ratings yet

Basislager

Antal 4 personer

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • honning
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • løg
  • mayonniase
  • olie
  • sennep
  • soyasauce
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • ingefær evt. frisk
  • karry
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • timian

2 Comments

  1. Pernille Dyhr Krog

    Hvad var serranoskinken til?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*