Rigtig glædelig jul! Årets sidste sunde og billige madplan er blevet klar til jer med en masse ikke-julemad 😉 Vær opmærksom på at tilbudsavisen første gælder fra tirsdag, jeg har dog valgt at lade madplanen starte mandag som vanligt. Lørdag hvor det er nytårsaften, er der til gengæld ingen retter på, i stedet har jeg linket til mit bud på en 3 retters nytårsmenu man kan lade sig inspirerer af hvis man har lyst 🙂
Prisen for indkøb til denne uges madplan er 398 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 26. december, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra tirsdag den 27. december og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Pssst… Vidste du at du kan få hjælp til vægttab og sundere vaner hos mig, uanset hvor du bor henne i landet?
Jeg er uddannet prof.bachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, og har arbejdet med ernæring, overvægt, sund livsstil og vaneændring i over 5 år.
Læs mere om mit online livsstilsforløb lige her!
Anbefalinger – Nye kostråd
Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS SUNDE MADPLAN
Mandag: Ostesuppe m. porrer og ovnbagte bruschetta
Tirsdag: Pølsegryde
Onsdag: Kylling i karry
Torsdag: Avocadotoast med spejlæg
Fredag: Cremet pasta med røget laks og spinat
Lørdag: Nytårsaften – se evt. mit tidligere bud på en budgetvenlig nytårsmenu fra 2019
Søndag: Hotdogs med hjemmelavede fuldkornsbrød samt coleslaw
Indkøbsliste (Rema 1000)
Ingredienser
Brød
- 1 pk fuldkornsflutes, 2 stk øko 9,95 kr
- 1 pk fuldkornstoastbrød, 400 g 7,25 kr
Frugt og grønt
- 1 agurk 8 kr
- 250 g cherrytomater 11 kr
- 1 kg gulerødder 9 kr
- 1 ps kålsalat, 300 g 15 kr
- 1 pk modne avocadoer, 2 stk 16,50 kr
- 1 peberfrugt 6,50 kr
- 2 porrer 2 x 5 kr = 10 kr
- 1 squash 7 kr
- 2 tomater, vej-selv 4 kr
- 1 æble 2,50 kr
Frost
- 1 ps blomkålsris, øko 350 g 13,95 kr
- 1 ps hakket spinat, 900 g 12,95 kr
- 1 ps karrygrønt el. rød karryblanding, nemt og lækkert 400 g (el. wokblanding) 14,95 kr
Køl
- 2 ps bayerske pølser, Steff Houlberg, 375 g 2 x 20 kr = 40 kr
- 1 pk gær 1,50 kr
- 1 pk kyllingelårfilet, 400 g 34,95 kr
- 1 pk røget laks i skiver, 200 g 39 kr (tilbud)
- 10 æg 28,75 kr
Mejeri
- 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 17,50 kr
- 3 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 3 x 9,95 kr = 30 kr
- 1 bk philadelphia flødeost, 200 g 10 kr (tilbud)
Kolonial
- 2 ps fuldkornspasta, 500 g 2 x 11,95 kr = 24 kr
- 1 ds kokosmælk, light 400 ML 10,95 kr
- 1 ps parboiled ris, 1 kg 9,95 kr
- 1 ds tomatpure, 140 g 2,95 kr
Noter
398 kr*
*Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.
Basislager
Ingredienser
- balsamico
- citronsaft
- fuldkornsmel grahamsmel
- hvedemel
- hvidløg
- ketchup
- løg
- olie
- sennep
- sukker
Krydderier
- basilikum
- bouillonterning
- karry
- oregano
- paprika
- salt og peber
- timian