Taco pizza

Sund madplan uge 8, 2022

Godmorgen 🙂 Jeg håber I har nydt ugen og er klar til næste uges sunde og billige madplan. Planen indeholder blandt en rigtig lækker vegetarret med blomkål og varme krydderier. Derudover kan I glæde jer til én af mine mest populære retter, nemlig tacopizza med salat 😛

Prisen for indkøb til denne uges madplan er 373 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 21. februar, tilbuddene på indkøbslisten gælder også fra søndag den 20. februar og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.


Anbefalinger – Nye kostråd

Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Chana masala med blomkål

Tirsdag: Hotwings med ovnkartofler og coleslaw

Onsdag: Fuldkornstærte med tun og porrer
(der bruges 4 gulerødder og 1 agurk som gnavegrønt)

Torsdag: Rugbrød m. stegt medister og rødkål

Fredag: Krydrede oksefrikadeller med tabouleh og pitabrød

LørdagTaco pizza med fuldkornsbund

Søndag: Cremet blomkålssuppe med kartoffel og cheddar

Indkøbsliste (Rema 1000)

No ratings yet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Brød

  • 1 pk fuldkornsflutes, 2 stk øko 8,95 kr
  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 5,25 kr
  • 1 naanbrød, hvidløg 10 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr

Frugt og grønt

  • 4 agurk 4 x 7 kr = 28 kr
  • 2 blomkål 2 x 10 kr = 20 kr (tilbud)
  • 1 kg gulerødder 8 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 1,7 kg kartofler, vej selv 13 kr
  • 1 peberfrugt 5,50 kr
  • 1 potte persille 8 kr
  • 2 porrer 2 x 5 kr = 10 kr
  • 1 spidskål 13 kr
  • 500 g tomater, vej-selv 10 kr

Frost

  • 1 ps hotwings, 750 g 20 kr (tilbud)

Køl

  • 1 pk gær 1,25 kr
  • 2 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 2 x 29 kr = 58 kr (tilbud)
  • 1 medisterpølse, 500 g 10 kr (tilbud)
  • 6 æg 15,90 kr

Mejeri

  • 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 14,50 kr = 29 kr
  • 1 mild rød cheddar, (et hel stykke) 250 g 15,95 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr

Kolonial

  • 1 ps bulgur, 400 g 14,95 kr
  • 1 ds hakkede tomater 4,95 kr
  • 1 ds kikærter i lage 6,95 kr
  • 1 ds kokosmælk, 400 ML 8,95 kr
  • 1 gl rødkål u. sukker 9,95 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr
  • 1 ds tun i vand, 140 g 9,95 kr

Noter

373 kr*

Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

No ratings yet

Ingredienser
  

  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • rasp
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • garam masala
  • ingefær evt. frisk
  • koriander
  • løgpulver
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

2 Comments

  1. Lækker madplan som altid.
    Ift tærten med tun, er der så et alternativ du kan anbefale hvis man ikke ønsker at bruge tun? Jeg er ikke så vild med at servere rovfisk for mine børn

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*