vegetar sandwich grillost

Vegetarisk madplan uge 41, 2021

Godmorgen! Så er der igen en ny vegetarisk madplan klar til jer fyldt med lækre kødfri opskrifter 🙂 Opskrifterne på ugens madplan er som altid uden kød og fisk, men der er stedet fokus på proteiner fra bønner, linser, mælkeprodukter og æg.

Prisen for indkøb til ugens vegetariske madplan løber op i bare 383 kr for 2 voksne og 2 store børn. Planen gælder fra mandag den 11. oktober, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 10. oktober, og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Nye kostråd

7. januar kom der nye officielle kostråd fra fødevarestyrelsen. De nye kostråd har klima som hoved fokus, hvilket helt overordnet betyder at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.

Den vegetariske madplan ligger tæt op af de nye kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove), bælgfrugter samt magre mejeriprodukter i retterne. Selvfølgelig springes kostrådet omkring indtaget af fisk over, da vegetarer normalt ikke spiser fisk. Kødet er selvfølgelig også skåret helt ud af planen, men det er også meget godt i tråd med de nye anbefaling om at skære ned på kødet.
Med hensyn til grøntsagerne, er det vigtigt at man selv supplerer op i løbet af dagen, for at få det anbefalede. Madplanen indeholder en del grønt, men voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.


Læs evt. min vejledning til mine madplaner inden du går igang.

Rigtig god fornøjelse med den vegetariske uge!

VEGETARISK MADPLAN

Mandag: Rajma – vegetarisk curry med kidneybønner

Tirsdag: Pitabrød med quinoa/broccolideller, blandet salat og hvidløgsdressing

Onsdag: (TikTok) pasta med ovnbagt feta og grønt

Torsdag: Lun sandwich med stegt aubergine, peberfrugt og grillost
(tilbehør: 0,5 agurk + gulerødder, evt. spidskål)

Fredag: Cannelloni ala aubergine

Lørdag: Bagte tomater med burrata og persilleolie

Søndag: Broccolisuppe med rugbrødscroutoner

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 ciabatta, 300 g 5,95 kr
  • 1 pk fuldkornsbaguettes, øko. 2 stk 7,95 kr
  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 4,75 kr
  • 1 pk napoli pitabrød, 500 g 12,75 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 5 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 6 kr
  • 3 aubergine 3 x 8 kr = 24 kr
  • 2 broccoli 2 x 12 kr = 24 kr
  • 0,25 kg gulerødder, vej-selv 3 kr
  • 250 g cherrytomater 12 kr
  • 2 bk cherrytomater på stilk, 500 g 2 x 18 kr = 36 kr
  • 1 ps frisk spinat, 250 g 16 kr
  • 0,5 kg kartofler, vej selv 3,75 kr
  • 1 potte persille 7 kr
  • 1 ps rød snackpeber, 500 g 18 kr
  • 1 spidskål 13 kr
  • 2 tomater, vej-selv 5 kr

Frost

Køl

  • 2 stk burrata ost, galbani 150 g 2 x 19,95 kr = 40 kr
  • 4 brunchæg 12,95 kr
  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
  • 1 pk grillost, taverna, 250 g 16,95 kr
  • 1 pk græsk feta (i blok), antos 200 g 19,95 kr
  • 1 emmentaler, 400 g 21,95 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 bt ricotta, ambrosi, 250 g 10 kr

Kolonial

  • 1 pk fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
  • 2 ds kidney bønner 2 x 4,50 kr = 9 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 7,95 kr
  • 1 kt tomat passata, 500 ml 4,95 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr

Pris

383 kr*

Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • hvedemel
  • hvidløg
  • hvid quinoa 1 dl
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • rasp
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • garam masala
  • ingefær evt. frisk
  • kanelstang kan undlades
  • muskatnød
  • oregano
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*