bagte tomater burrata

Vegetarisk madplan uge 45, 2022

Halløj 🙂 Så er der igen en ny vegetarisk madplan klar til jer fyldt med lækre kødfri opskrifter 🙂 Opskrifterne på ugens madplan er som altid uden kød og fisk, men der er stedet fokus på proteiner fra bønner, linser, mælkeprodukter og æg.

Prisen for indkøb til denne uges madplan er 439 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 7. november, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 6. november og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også

Nye kostråd

I 2021 kom der nye officielle kostråd fra fødevarestyrelsen. De nye kostråd har klima som hoved fokus, hvilket helt overordnet betyder at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.

Den vegetariske madplan ligger tæt op af de nye kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove), bælgfrugter samt magre mejeriprodukter i retterne. Selvfølgelig springes kostrådet omkring indtaget af fisk over, da vegetarer normalt ikke spiser fisk. Kødet er selvfølgelig også skåret helt ud af planen, men det er også meget godt i tråd med de nye anbefaling om at skære ned på kødet.
Med hensyn til grøntsagerne, er det vigtigt at man selv supplerer op i løbet af dagen, for at få det anbefalede. Madplanen indeholder en del grønt, men voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.


Læs evt. min vejledning til mine madplaner inden du går igang.

Rigtig god fornøjelse med den vegetariske uge!

VEGETARISK MADPLAN

Mandag: (TikTok) pasta med ovnbagt feta og grønt

Tirsdag: Kikærtefrikadeller med cremet blomkålssalat

Onsdag: Bagte tomater med burrata og persilleolie

Torsdag: Spinatvafler med kikærte-karrysalat

Fredag: Hvid lasagnette m. blomkålsbechamel og spinat 
(laves uden kylling)

Lørdag: Veggieburger med sorte bønner

Søndag: Cremet gulerodssuppe med fuldkornsbaguettes

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk ciabatta, 300 g 5,95 kr
  • 1 pk fuldkornsburgerboller, Hatting 4 stk 18,95 kr
  • 1 pk fuldkornsflutes, 2 stk øko 9,95 kr

Frugt og grønt

  • 2 blomkål 2 x 15 kr = 30 kr
  • 250 g cherrytomater 13 kr
  • 2 bk cherrytomater på stilk, 500 g 2 x 18 kr = 36 kr
  • 1 ps frisk spinat, 250 g 17 kr
  • 1 bundt forårsløg 8 kr
  • 2 kg gulerødder 2 x 7 kr = 14 kr (tilbud)
  • 1 iceberg 11 kr
  • 2 peberfrugt 2 x 6,50 kr = 13 kr
  • 1 potte purløg 8,25 kr
  • 1 potte persille 8,25 kr
  • 1 bundt radiser 10 kr
  • 2 tomater, vej-selv 5 kr
  • 1 æble 2,50 kr

Frost

  • 1 ps hakket spinat, 900 g 12,95 kr
  • 1 ps rodfrugtfritter, frigodan, 500 g 16,95 kr

Køl

  • 2 pk burrata ost, galbani 150 g 2 x 17,95 kr = 36 kr
  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 17,50 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 15,95 kr
  • 1 pk græsk feta (i blok), 200 g 21,95 kr
  • 1 liter minimælk 11,75 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 9,95 kr
  • 8 æg 28,95 kr

Kolonial

  • 2 ps fuldkornspasta, 500 g 2 x 9,95 kr = 20 kr
  • 3 ds kikærter i lage 3x 6,95 kr = 21 kr
  • 2 ds sorte bønner, økologiske 2 x 7,50 kr = 15 kr

Pris

439 kr*

*Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

Ingredienser

  • bagepulver
  • balsamico
  • BBQ sauce, engelsk sauce (hp) eller worcestershire sauce
  • citronsaft
  • cornichoner eller drueagurker
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • rasp
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • karry
  • muskatnød
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*