Gennemsteg eller kog kyllingen, og skær den i skiver.
Baconskiverne steges sprøde.
Hak iceberg fint og skær tomaterne i skiver. Ønsker du løg i din sandwich, skæres disse i tynde skiver.
Skær halvdelen af agurken i skiver til sandwichen og skær resten af den i stave som serveres ved siden af.
Gulerødderne skrælles og skæres i stave.
Dressing
Bland alle ingredienserne til dressingen og smag den til.
Clubsandwich
Rist toastbrødet på brødristeren.
Anret sandwichene lagvis. Du skal bruge 3 skiver brød til hver sandwich.
Først smøres alle 3 skiver brød med dressing, dernæst kylling, salat, grøntsager og bacon på de 2 skiver brød, hvorefter alle 3 skiver samles til en sandwich.
Skær sandwichen over i 2 og servér med grøntsagsstave.