Rugbrødsdagen er i denne uge byttet ud med en lækker klassiker, nemlig clubsandwich 😊 Kombinationen af kylling, karry, bacon og frisk salat går man bare aldrig galt i byen med.
Clubsandwich
Antal
personer
4
Forberedelsestid
15
minutesTilberedningstid
15
minutesFryseegnet
Nej
Det skal du bruge
350 g kyllingebryst el. inderfilet
8 skiver bacon
0,5 iceberg
1 agurk
2 tomater
evt. alm. løg el. rødløg
4 store gulerødder
12 skiver fuldkornstoast
- Karrydressing
150 g fraiche 5 %
0,5 tsk dijon sennep
2 tsk karry
1 spsk citronsaft
0,5 tsk sukker
salt og peber
Sådan gør du
- Gennemsteg eller kog kyllingen, og skær den i skiver.
- Baconskiverne steges sprøde.
- Hak iceberg fint og skær tomaterne i skiver. Ønsker du løg i din sandwich, skæres disse i tynde skiver.
- Skær halvdelen af agurken i skiver til sandwichen og skær resten af den i stave som serveres ved siden af.
- Gulerødderne skrælles og skæres i stave.
- Dressing
- Bland alle ingredienserne til dressingen og smag den til.
- Clubsandwich
- Rist toastbrødet på brødristeren.
- Anret sandwichene lagvis. Du skal bruge 3 skiver brød til hver sandwich.
- Først smøres alle 3 skiver brød med dressing, dernæst kylling, salat, grøntsager og bacon på de 2 skiver brød, hvorefter alle 3 skiver samles til en sandwich.
- Skær sandwichen over i 2 og servér med grøntsagsstave.