Bland alle ingredienserne til dejen sammen i en skål, og ælt det sammen, så det bliver en fast masse. Hold igen med vandet, og tilsæt det lidt ad gang indtil dejen kan hænge sammen.
Fordel dejen i en stor smurt tærteform eller springform, og prik huler rundt omkring i dejen med en gaffel.
Forbag tærtebunden i 15 minutter.
Karamelliserede løg
Skræl og skær løgene i skiver.
Kom dem på panden sammen med olie, balsamico, honning og timian. Svits dem et par minutter. Krydr med salt og peber. Fordel løgene på den forbagte tærtedej.
Fyld
Pisk æg, fraiche, salt og revet ost sammen, og fordel det udover løgene i tærten.
Bag tærten i 20-25 minutter til tærten er gylden og æggemasse er fast.
Salat
Vask hjertesalaten, skær enden af og riv eller skær bladene i mindre stykker.
Bland en vinagrette af olie, balsamico, honning, sennep og salt og peber.
Vend hjertesalaten sammen med vinagretten og drys evt. med lidt solsikkefrø eller andre frø/nødder.