Skræl og kog kartoflerne i letsaltet vand. Blomkålen deles i små buketter og dampes således at de stadig har lidt bid. (Jeg plejer at komme dem sammen med kartoflerne og lade dem koge med de sidste 5 minutter).
Køl kartofler og blomkål evt. ved at overhælde dem med kold vand. Lad dem dryppe af.
Hak løg og æble helt fint.
Bland en dressing af fraiche, mayo, citronsaft, sennep, sukker, karry samt salt og peber.
Vend kartofler, blomkål, løg, æbler og dressing sammen i en skål. Smag til med salt og peber, og evt. mere karry. Stil på køl indtil servering.
Kyllingespyd
Bland olie og krydderier i stor skål.
Skær kyllingen i grove tern og vend den med krydderolien. Lad det trække imens du snitter løg, squash og peberfrugt.
Skær peberfrugt, løg og squash i grove stykker.
Kom skiftevis grøntsager og kylling på træspydene.
Steg eller grill kyllingespydene på alle sider indtil kyllingestykkerne er gennemstegte.