Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt sukker, salt og olie, og rør det ud.
Tilsæt fuldkornsmel og derefter hvedemel lidt af gangen til dejen er fast og let klæbrig.
Ælt dejen godt, gerne 5-10 minutter hvis du har tid – tro mig det gør en kæmpe forskel for dejen.
Lad dejen hæve tildækket i 40 minutter. Har du god tid må den gerne hæve længere – giv den da en lille æltetur halvvejs.
Fyld
Tænd ovnen på 180 grader.
Vask og skær champignoner i skiver. Rist dem på panden i lidt olie til væden er kogt væk og de er let gyldne.
Forårsløgene rengøres og skæres i skiver. Skær peberfrugten i tern.
Bland ristede champignon, peberfrugt, flødeost, forårsløg og skinke sammen i en skål og stil til side.
Skinkestang
Ælt dejen og rul den ud til en stor firkant af ca. 3 mm tykkelse.
Læg dejen over på en bageplade med bagepapir - det er vigtigt for stangen er svær at flytte når den først er lavet.
Forestil dig at dejen deles op i 3 lige store dele. Fordel fyldet på den midterste del. Skær de to yderste dele i skrå strimler ind mod fyldet, flet enderne ind over, inden du fletter siderne indover skiftevis. .
Pensl skinkestangen med pisket æg og drys evt. med lidt sesam.
Skinkestangen bages i ovnen i 20-25 minutter til den er gennembagt og gylden.
Kålsalat med kikærter
Hæld lagen fra kikærterne og kom dem i en skål sammen med kålblandingen.
Rør dressingen sammen og bland den i salaten. Smag til.
Server den sprøde kålsalat til den færdige skinkestang.