Hæld væden fra de sorte bønner og skyl dem under den kolde hane. Sørg for at de er dryppet godt af inden du moser dem, da farsen ellers godt kan blive tynd.
Skræl og riv løg.
Kom bønnerne i en skål og mos dem med en gaffel eller hænderne. De må gerne have lidt struktur, det giver bid til dellerne, fremfor en hel jævn mos.
Rør de mosede bønner sammen med resten af ingredienserne. Er farsen for våd tilsættes mere rasp eller havregryn, er farsen for tør kan der tilsættes lidt ekstra æg eller vand.
Form farsen til små runde frikadeller, brug ca. 1 stor tsk fars pr. frikadelle, og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
Bag frikadellerne i ovnen i ca. 25-30 minutter.
Tilbehør
Kom kålblandingen i en skål. Vask og snit forårsløgene, hæld væden fra majsene og bland forårsløg og majs med kålblandingen.
Pres saften fra 1 lime og bland med olie, honning og krydderier. Vend dressingen sammen med kålsalaten. Smag til med lime og krydderier.
Lun pitabrødene og server dem sammen med frikadellerne og kålsalaten.