Hvis du har købt filodej fra frost, skal den tø op inden du går i gang.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
De kogte gulerødder og kartofler skæres i små fine tern. Tø ærterne op, hvis de er frosne.
Hak løg og hvidløg fint. Kom det på en pande med olie og lad det stege et par minutter til løgene er klare.
Tilsæt kartofler, gulerødder og krydderier, og lad det hele stege 1-2 minutter.
Tilsæt ærter og limesaft, og smag retten til med krydderier samt salt og peber. Lad det stege et par minutter under omrøring.
Samosaer
Skær filodejen i lange firkantede stykker ca. 10x20 cm.
Læg 1 stor spiseskefuld fyld i det ene hjørne, og fold det andet hjørne henover så det danner en trekant. Fold samosaen til der ikke er mere dej og pensle den sidste fold med lidt olie. (se evt. video her hvordan)
Læg samosaerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med ganske lidt olie.
Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter til de er gyldne og sprøde. Server med raita og granatæblesalat.