Glædelig lørdag! Den nye flextariske madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter, som selvfølgelig er en god blanding af vegetarretter samt et par kødretter. Den flexitariske madplan lever op til de nye kostråd som har klima som hoved fokus. Helt overordnet betyder det, at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.
Prisen for denne uges madplan lyder på 372 kr for aftensmad til 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 25. januar, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 24. januar og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Husk at du kan få BookBeat (reklame) gratis i 1 måned uden binding ved at bruge mit link. BookBeat har over 200.000 forskellige lydbøger og e-bøger, samt mulighed for delt familie-abonnement.
Anbefalinger – Nye kostråd
Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der den 7. januar kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS FLEXITARISKE MADPLAN
Mandag: Sellerideller med quinoasalat
Tirsdag: Cremet pasta med tun, ærter og parmesan
Onsdag: Sloppy joes
Torsdag: Kartoffelmadder med hummus og gnavegrønt
Fredag: Quesadillas med spinat, ost og kylling samt kålsalat
Lørdag: Rødbedebøf bearnaise
Søndag: Cremet gulerodssuppe med fuldkornsbrød
Indkøbsliste (Rema 1000)
Ingredienser
Brød
- 1 pk fuldkornstortillas, 6 stk 11,95 kr
- 1 pk rugbrød. 500 g 6,50 kr
- 1 pk øko. fuldkornsburgerboller, kohberg 6 stk 12 kr (tilbud)
Frugt og grønt
- 2 agurk 2 x 6 kr = 12 kr
- 2 ps frisk spinat, øko, 75 g 2 x 7 kr = 14 kr (tilbud)
- 1 bundt forårsløg 7 kr
- 3 kg gulerødder, øko 3 x 5 kr = 15 kr (tilbud)
- 2 kg kartofler 15 kr
- 1 knoldselleri 8 kr
- 1 kålsalat, 300 g 15 kr
- 1 peberfrugt 5 kr
- 0,5 kg rødbeder, vej-selv 6 kr
- 6 tomater, vej-selv 12 kr
Frost
- 1 ps fine ærter, 600 g 9,20 kr
- 1 ps fuldkorns miniflutes, 600 g 10 kr (tilbud)
Køl
- 1 pk hakket kylling 7-10%, 450 g 20 kr (tilbud)
- 1 pk hakket oksekød 8-12%, frilandskød, 400 g 25 kr (tilbud)
- 8 øko. æg 21,95 kr
Mejeri
- 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
- 1 pk mild rød cheddar, (et hel stykke) 250 g 15,95 kr
- 2 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 2 x 7,95 kr = 16 kr
- 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr
Kolonial
- 1 gl bearnaisesauce, Rema 1000, 410 g 12 kr
- 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
- 1 ps hvid quinoa, 400 g 21,95 kr
- 2 ds kikærter 2 x 6,95 kr = 14 kr
- 1 ps røde linser, tørrede 14,95 kr
- 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr
- 2 ds tun i vand, 140 g 2 x 8,95 kr = 18 kr
Pris
372 kr*
* Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.
Basislager
Ingredienser
- balsamico
- citronsaft
- havregryn
- hp-sauce el. worcestershire sauce
- hvedemel
- hvidløg
- ketchup
- løg
- olie
- rasp
- sennep gerne dijon
Krydderier
- bouillonterning
- chili eller cayennepeber
- koriander
- paprika
- salt og peber
- spidskommen
- timian
Mums