Godmorgen og glædelig lørdag (og vinterferie til dem af jer der er så heldige at have det) 🙂 Den nye sunde og billige madplan er blevet klar til jer, og der er et par nye retter på planen som I godt kan glæde jer til 😛 Det er weekendens mexicanske tacotærte og sloppy joes, retter som (forhåbentlig) er et hit hos både børn og voksne 😀
Prisen for denne uges madplan er 345 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 15. februar, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 14. februar og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Husk at du kan få BookBeat (reklame) gratis i 1 måned uden binding ved at bruge mit link. BookBeat har over 200.000 forskellige lydbøger og e-bøger, samt mulighed for delt familie-abonnement. Når du tilmelder dig via linket støtter du samtidig mit arbejde med madplanerne 🙂
Anbefalinger – Nye kostråd
Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der den 7. januar kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS SUNDE MADPLAN
Mandag: Indisk kartoffelcurry med hurtige madbrød
Tirsdag: Cremet fajita pasta med kylling
Onsdag: Kyllingefrikadeller med coleslaw og ovnkartofler
Torsdag: Rugbrød med ovnbagt fiskefilet og gnavegrønt
Fredag: Mexicansk tacotærte med salat
Lørdag: Sloppy joes
Søndag: Peberfrugtsuppe med fuldkornpasta
Indkøbsliste (Rema 1000)
Ingredienser
Brød
- 1 pk fuldkornsburgerboller, Hatting 4 stk 15,95 kr
- 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr
Frugt og grønt
- 2 agurk 2 x 6 kr = 12 kr
- 1 kg gulerødder 6,50 kr
- 1 iceberg 10 kr
- 2 kg kartofler 15 kr
- 1 pebermix 15 kr
- 1 ps røde snackpeber, 500 g 17 kr
- 1 spidskål 10 kr (tilbud)
- 3 tomater, vej-selv 7 kr
Frost
- 1 ps ovnklare fiskefileter, 500 g 25 kr
Køl
- 1 pk gær 1,25 kr
- 1 pk hakket kylling 7-10%, 450 g 20 kr (tilbud)
- 2 pk hakket oksekød tilsat 25% grøntsager, 400 g 2 x 20 kr = 40 kr (tilbud)
- 1 pk kyllingelårfilet, 400 g 20 kr (tilbud)
- 1 bk skrabeæg 10 stk 10 kr (tilbud)
Mejeri
- 1 buko flødeost, naturel 150 g 14,95 kr
- 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 12,95 kr = 26 kr
- 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
- 1 ps revet cheddar, 150 g 11,95 kr
Kolonial
- 1 pk fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
- 3 ds hakkede tomater 3 x 3,95 kr = 12 kr
- 1 ds kokosmælk, 400 ML 8,95 kr
- 1 ds røde kidneybønner 4,50 kr
- 1 ps røde linser, tørrede 400 g 14,95 kr
- 2 ds tomatpure, 140 g 2 x 2,50 kr = 5 kr
Pris
345 kr*
* Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.
Basislager
Ingredienser
- balsamico
- citronsaft
- fuldkornsmel
- havregryn
- hvedemel
- hvidløg
- ketchup, BBQ sauce eller engelsk sauce
- løg
- olie
- rasp
- remoulade
- sennep
- sukker
Krydderier
- bouillonterning
- chili el. cayennepeber
- garam masala
- hvidløgspulver
- koriander
- paprika
- oregano
- rosmarin
- salt og peber
- spidskommen
- timian
Hej Britt
Lækker mad jeg er single sp jeg halver indkøb og retter til i personer dejlig jeg ik ska tænke over hvad jeg ska have imorgen og tit springer jeg over da der er til to dage
Samtig sund og slanke mad
Karsten