Banh mi – vietnamesisk sandich med kødboller

Banh mi er en vietnamesisk sandwich fyldt med masser af smag, sprøde grøntsager og lækkert fyld. I min version får du saftige kyllingekødboller med ingefær, hvidløg og soja, lynsyltede gulerødder, frisk agurk og en cremet chilimayo, der giver lidt ekstra spark. Kombinationen af det søde, syrlige, salte og stærke smager simpelthen fantastisk!

Sandwichene er både nemme at lave, budgetvenlige og perfekte, når aftensmaden gerne må være lidt anderledes. Du kan med fordel forberede både kødboller, syltede gulerødder og chilimayo på forhånd, så sandwichene er hurtige at samle, når det er spisetid.

Banh mi – vietnamesisk sandwich med kødboller

No ratings yet
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Ret Hovedret
Køkken Vietnamesisk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Kødboller

  • 400 g hakket kylling 3-6%
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk brun farin
  • 2 spsk sojasauce
  • 2 spsk sesamfrø
  • 0,5 lime saften
  • 1 tsk revet ingefær
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie til stegning

Syltede gulerødder

  • 5 gulerødder i strimler
  • 2 spsk riseddike eller hvidvinseddike
  • 6 spsk vand
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk salt

Chilimayo

  • 2 dl mayonnaise, light
  • 2 spsk sriracha chilisauce
  • 0,5 lime saften

Tilbehør

  • 4 sandwichbrød
  • 1 agurk
  • evt frisk chili, koriander eller persille

Sådan gør du
 

  • Rør ingredienserne sammen til kødbollerne og lad farsen trække.
  • Skræl gulerødderne og skærm dem i tynde strimler. (Jeg bruger min skræller eller mandolinjern). Rør eddike, vand, salt og sukker sammen i en skål til salt og sukker er opløst. Vend gulerodsstrimlerne i lagen og lad dem trække i mindst 30 min.
  • Snit agurk og evt. chili og koriander fint.
  • Lav 12 store frikadeller af farsen og steg på på begge sider på en pande til de er gennemstegt.
  • Rør mayonnaise sammen med sriracha og limesaft.
  • Lun brødene og fyld dem agurk, syltede gulerødder, kødboller og chilimayo.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*