Få en plads på mit online livsstilshold allerede i dag. Der er 20 pladser på holdet og de fyldes efter først-til-mølle princippet (din booking er først gældende når jeg har modtaget betaling). Ved fyldt hold, har du mulighed for at blive skrevet på ventelisten, så kontakter jeg dig så snart der er en ledig plads.
Book din plads nu ved skrive til kontakt@sundpaabudget.dk
Vi mødes fast hver tirsdag fra kl. 19.30 til 20.30 via google meet. Linket til mødet vil blive sendt til dig via mail og lagt i vores fælles facebookgruppe.
Holdet er for dig der…
Holdet er for dig der er træt af slankekure og yoyovægt, men i stedet ønsker at arbejde med dine vaner, få en sund livsstil du trives med og få et varigt vægttab i fællesskab med andre. Forløbet er også meget velegnet til dig der er på Wegovy (eller lign. vægttabsmedicin) og som ønsker at arbejde med de gode vaner og på sigt blive fri af medicinen.
Vi mødes hver uge
Vi mødes 1 time hver tirsdag fra kl. 19.30 til 20.30, hvor der vil være et oplæg på ca. 30 minutter og efterfølgende snakker vi i fællesskab om det der rør sig hos dig og de andre medlemmer.
Det får du
- Ugentligt online møde med oplæg og gruppecoaching (via google meet)
- Sparring og inspiration mellem møderne i lukket facebookgruppe kun for medlemmer
- Oplæg om vaner, barrierer, motivation, følelsesmæssig spisning, cravings, madro, viljestyrke, madmyter, sult og mæthed, søvn og meget mere
Bag holdet
Bag forløbet står jeg, Ernærings- og livsstilsvejleder Britt Nissen. Jeg er uddannet prof.bachelor i ernæring og sundhed, og har arbejdet med vægttab, vaner, rygestop og sund livsstil i 8 år. Udover arbejdet med holdundervisning og klienter, står jeg også bag maduniverset Sund på budget, hvor jeg inspirere til sund og billig mad.
Min tilgang
De fleste af os ved udmærket godt hvad vi skal spise mest af og hvad vi skal spise lidt mindre af, at vi har godt af at motionere, sove tilstrækkelig og få drukket vand hver dag – MEN noget helt andet er at gøre det og udleve alle vores gode intentioner om en sundere livsstil. I stedet for strikse kostplaner og slankekure, forsøger jeg at vise en vej, hvor vi arbejder konkret med de (mentale) barrierer vi støder på når vi vil ændre livsstil og vaner.