FAQ

Kommer der kalorieberegninger på opkrifterne?
Det korte svar er, nej det gør der ikke.
Jeg har gjort mig mange overvejelser omkring at skrive kalorieberegninger på opskrifterne, da det er den efterspørgsel jeg møder oftest. Jeg har dog valgt, at det ikke er noget jeg vil have, da jeg ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, ikke ønsker at der skal være fokus på kalorier og kalorietælling på min blog. Jeg ønsker i stedet at der skal være fokus på almindelig sund, varieret og velsmagende mad, som er nemt at gå til og som alle har råd til. Tæller du kalorier er der masser af programmer du selv kan bruge, og så står det dig frit for at taste din mad ind.

Hvornår udkommer madplanen?
Madplanen kommer hver lørdag formiddag eller eftermiddag, ved mindre andet er oplyst på bloggens facebookside.

Kommer der flere singlemadplaner?
Som det ser ud lige nu, er der ikke planer om at lave flere singlemadplaner.

Kan jeg tabe mig ved at følge madplanen?
Vægttab er meget mere end hvad du spiser til aften. Jeg har lavet et længere indlæg omkring madplanen og vægttab som du finder lige her.

Tidsangivelserne på opskrifterne passer ikke med den tid jeg bruger i køkkenet, er det en fejl?
Tidsangivelserne er lavet ud fra den tid jeg selv bruger i køkkenet og at jeg bruger foodprocessor og mandolinjern til hakke, snitte og rive grøntsager – det sparer en del tid. I de flest tilfælde kan man dog sagtens gøre arbejdet med en kniv, men så skal man beregne lidt ekstra tid udover det der er angivet. Det samme gælder hvis du er ny i køkkenet.

Jeg har et spørgsmål til én af dine opskrifter/madplaner….
Jeg besvarer gerne spørgsmål omkring opskrifter og madplaner, men jeg vil gerne opfordre til at bruge kommentarfeltet. På den måde kan andre læsere også få glæde af jeres spørgsmål og svar, og jeg slipper for at besvare de samme spørgsmål flere gange 🙂