En vegetarret der smager lidt af sol og sommer, og som også fungerer rigtig godt i madpakken dagen derpå.
Kikærtefrikadeller med cremet blomkålssalat
Antal
personer
4
Forberedelsestid
30
minutesTilberedningstid
20
minutesFrysegnet
Ja (frikadellerne)
Det skal du bruge
- Blomkålssalat
1 blomkålshoved
1 bundt radiser (kan erstattes med forårsløg)
1 potte purløg el. persille
2,5 dl fraiche 5%
1 spsk mayonnaise
1 tsk sennep gerne dijon
1 tsk sukker
salt og peber
evt 4-5 drueagurker/pickles i fine tern
- Kikærtefrikadeller
2 ds kikærter afdryppede og skyllede
2 æg
2 fed hvidløg
0,5 dl mælk eller vand
1 spsk mel
2 spsk citronsaft
1 tsk paprika
1 tsk spidskommen
1,5 tsk salt
peber
olie til stegning
evt. lidt stødt chili hvis du kan lide dem spicy
Sådan gør du
- Blomkålssalat
- Vask og del blomkålen i små mundrette buketter. Radiserne/forårsløgene vaskes, toppen skæres af og resten af radisen skæres i tynde skiver.
- Bring letsaltet vand i kog i en gryde, og kog blomkålsbuketterne 5-7 minutter – de skal stadig have en del bid. Køl blomkålen helt.
- Bland resten finthakket purløg/persille, fraiche, mayo, sennep, sukker, salt og peber til en dressing. Har du en rest drueagurker eller lignende i køleskabet, kan du hakker 4-5 stykker og komme i dressingen – det smager super godt.
- Vend den afkølede blomkål sammen med radiser og dressing. Stil på køl indtil den skal bruges.
- Kikærtefrikadeller
- Hak/blend de afdryppede kikærter i en minihakker, foodprocessor eller blender.
- Kom de øvrige ingredienser i og bland det godt sammen. Form 16-20 flade frikadeller og gennemsteg dem i olie på en pande ved middelvarme. Pas på at du ikke laver frikadellerne for store, da de vil gå i stykker på panden.
- Server frikadeller sammen med blomkålssalaten.
Smager super lækkert! Krydrede min dunser godt med chili Tusind tak for en lækker opskrift