En lækker grøn vegetarlasagne med ristede champignon og cremet spinatsauce 😛
Grøn vegetarlasagne
Antal
personer
4
Forberedelsestid
20
minutesTilberedningstid
40
minutesFrysegnet
Ja
Det skal du bruge
1 bk champignon
2 gulerødder
2 porrer
150 g revet mozzarella max 15% (du kan også bruge emmentaler eller Rav ost for en mere markant ostesmag)
salt og peber
12 fuldkornslasagneplader
- Bechamelsauce
5 dl minimælk
2,5 spsk hvedemel
1 spsk olie
1 tsk salt
peber
1 tsk muskatnød stødt
450 g hakket spinat optøet
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader
- Vask champignonerne grundigt, skær dem i skiver og rist dem på panden i en lille smule olie til væsken er fordampet og champignoner er blevet gyldne. Stil dem til side.
- Bechamelsauce
- Ryst hvedemelet ud i 1 dl kold mælk i en mel jævner. Bring resten af mælken og olie i kog i en gryde under omrøring.
- Tilsæt meljævningen under omrøring. Kog sovsen igennem ca. 5 min. under omrøring. Smag til med 1 tsk. salt og peber og muskatnød.
- Optø spinaten, vrid vandet fra og bland spinaten i bechamelsaucen.
- Grøn vegetarlasagne
- Skræl gulerødderne og riv dem fint. Rens porrerne, skær toppen af og skær resten af porren i skiver. Bland grøntsagerne med bechamelsaucen.
- Fordel skiftevis ristet champignon og spinatblandingen mellem lasagneplader i et ildfast fad i lag. Start med spinatblandingen, derefter lidt champignon, plader osv. Slut med et lag spinatblanding.
- Drys lasagnen med revet ost.
- Bag lasagnen i ca. 40 minutter i ovnen til pladerne er møre.
Hejsa, det ser lækkert ud. Men du skriver “spinatblandingen” under “Sådan gør du” – mener du bechamelsaucen i stedet for?