Person scanner varer med gfk

Sådan sparer jeg penge på madbudgettet

(indlægget indeholder reklame for WhatIBuy)
De af jer der også følger med på instagram, har de sidste måneder kunne følge lidt med i mit personlige mad- og husholdningsbudget uge for uge. Mange har spurgt ind til, hvordan vi har båret os ad, med at få vores budget helt ned på de 2500 kr, hvor det ligger i dag (Vi er to voksne og 1 velvoksen misser i vores husstand), og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele lidt ud af de tips jeg selv bruger.

Før vi tog tyrene ved hornene og gjorde noget ved budgettet, kunne vi sagtens bruge 4000 kr om måneden på mad- og husholdning, hvis vi ikke tænkte os lidt om. Så det at have fået det barberet ned, til først 3000 kr, og siden hen ned til 2500 kr, er en rigtig fin besparelse for os. Faktisk er det mere end fint – vi har jo egentlig næsten halveret vores budget, bare ved at tænke os om og vigtigst at alt, blevet bevidste omkring vores forbrug 😀

10 tips til at spare på madbudgettet

  • Lav eller følg en madplan. Planlæg din måltider, og ikke kun aftensmaden. Det er langt nemmere at holde budgettet hvis man har lagt en fast plan for hvad der skal bruges i løbet af ugen, fremfor at købe ind lystbetonet fra dag til dag. Ved at planlægge ugens måltider, er det også nemmere at mindske madspild, da du kan tænke råvarerne ind flere steder, bruge rester og så undgår du hovsa løsninger på de travle dage, da du allerede har planlagt nem mad til den givende dag.

  • Bliv bevidst om dit forbrug. Hvis vi lige ser bort fra madplanen, så har dette været nøglen for os til, at skære så meget ned i vores madbudget. Hvad bruger vi egentlig alle vores penge på? Man kan hurtigt få tillagt sig en masse dårlige vaner, som man slet ikke er bevidst om. Bruger vi overhovedet vores penge på ting som giver os værdi? Og lige her er den gratis app fra WhatIBuy en fantastisk hjælp. I stedet for at man selv skal sidde og kigge alle sine kvitteringer igennem, regne sammen og lave excelark, så gør appen hele arbejdet for dig. Den samler dine digitale kvitteringer fra dine indkøb, og deler den op i overskuelige kategorier f.eks. frugt og grønt, brød og kage, drikkevarer, mejeri, osv. Eller du kan se hvor mange penge du bruger på plastikposer – av det kan blive til mange penge på et år. Efter at vi begyndte at holde aktivt øje med vores forbrug, fandt vi ud af at vi brugte alt for mange penge på hygge (kage, øl, vin, slik, brunch, osv.) til weekenden – vi brugte faktisk det samme i weekenden, som vi brugte på ugens resterende 5 dage. Og ja der skal være plads til hygge, men vi kunne sagtens klare os med mindre og ønskede ikke at bruge så mange penge på den post. Så stor anbefaling herfra, hvis du ønsker at blive mere bevidst omkring dit forbrug. Lige som med alt andet, så er det svært at lave om på en adfærd man ikke er bevidst om, så hvis man virkelig vil spare noget på madbudgettet, så skal man se sit forbrug grundigt efter i sømmene.
    Du kan læse meget mere om WhatIBuy og hvordan du kommer igang med at bruge appen, lige under disse sparetips.

  • Hav et basislager så du altid kan lave en nem ret. Vi har altid pasta, tomat, majs og tun på dåse samt tørrede linser i skuffen, og det gør at vi altid kan lave nem pastaret eller en tunsalat til rugbrød, hvis alt andet glipper. Ved altid at have ting i dit basislager, som kan sammensættes til nem mad, minimere du risikoen for at skulle smide penge efter fastfood eller købe dyre færdigretter.

  • Beslut dig for at fast beløb. Beslut jer for hvor mange penge I vil bruge på mad om måneden/ugen. Beløbet skal selvfølgelig være realistisk, men I må også gerne udfordre jer selv. Vi gik fra 3000 kr ned til 2500 kr netop ved at udfordre os selv, og på den måde opdage at vi faktisk sagtens kunne nøjes med 500 kr mindre – det giver alligevel en besparelse på 6000 kr om året, som vi kan bruge på andre ting 🙂 Også her kan WhatIBuy appen være behjælpelig, da man kan indtaste sit budget i appen, så fortæller appen dig hvor meget du har brugt, og hvor meget du har tilbage til både måneden men også pr. dag – det er mega smart!

  • Handl stort ind 1 gang om ugen og følg en indkøbsliste. Jo færre gange du handle ind, jo færre gange bliver du fristet til at købe alt muligt du ikke har brug for. Når du har lavet madplan og planlagt ugens mad, så køb ind 1 el. max 2 x om ugen – og husk at følge din indkøbsliste 🙂 Står det ikke på listen, skal det ikke i kurven.

  • Skær ned på fastfood. Hver gang jeg køber fastfood, er jeg begyndt at tænke over, hvor meget mad jeg ellers kunne købe for de penge jeg bruger på et enkelt måltid. Fastfood er dyrt i madbudgettet, så jo færre gange man hopper på den løsning, jo bedre. Hav evt. en gryderet, lasagne, frikadeller eller andet i fryseren I kan hive op de dage, hvor der ikke er tid eller overskud til madlavning. Alternativt er rugbrød med pålæg jo også fastfood 😉

  • Suppe og rugbrød. Tag en fast suppedag og en fast rugbrødsdag på den ugentlige madplan. Begge er velegnet til at få brugt resterne fra køleskabet, og kan laves både lækkert og billigt.

  • Skru ned for kødet. Kød er en dyr post på madbudgettet. Ved at skære ned på mængden i hverdagen eller holde 1-2 kødfridage om ugen, kan du spare en del på dit madbudget. Bønner og linser er fyldt med fibre og proteiner, og er meget billigere end kød. Det er altså både godt for din sundhed og din pengepung at skrue ned for kødet.

  • Brug dine rester og undgå madspild. Der bruges rigtig mange penge på mad, der ender med at blive smidt ud. Et par kogte kartofler, ½ kotelet, lidt kødsauce, der kan være mange forskellige rester fra aftensmaden. Men i stedet for at smide det i skraldespanden, så brug det i madpakken på en skive rugbrød, i pitabrød, kom det på pizza, lav en restedag eller smid maden i fryseren og brug det i retter løbende.

  • Tjek prisen, brug fornuften og undgå impulskøb. Der findes rigtig mange dårlige tilbud, som forsøger at lokke os til at købe flere varer (end vi reelt har behov for). Husk at tjekke hvor stor en besparelse du får ved at købe ekstra, og overvej om du overhovedet har brug for den ekstra vare.

Hvad er WhatIBuy?

WhatIBuy er en gratis app der giver dig et detaljeret overblik over dit forbrug. Appen samler dine digitale kvitteringer fra dine dagligvareindkøb – og fremviser dem for dig i et overskueligt format. Du kan f.eks. se hvor mange penge du bruger specifikt på plastikposer eller hvor mange procent af dine indkøb der er økologi. Derudover deler appen dine indkøb op i overskuelig kategorier f.eks. frugt og grønt, mejeri, brød og kage, osv. så du kan se hvor mange penge der går til de forskellige poster.

Jeg synes, at det er rigtig sjovt og lærerigt at se hvordan ens penge fordeler sig på de forskellige poster. F.eks. kunne vi i vores familie se, at vi havde brugt en del penge på drikkevarer og kage i efterårsferien. Selvom jeg godt vidste at vi havde hygget os, var det faktisk en øjenåbner, hvor mange penge vi rent faktisk havde brændt af på ekstra hygge 😀 Og så er vi tilbage til spare tippet om at blive bevidst om sit forbrug 😉

Udover et overblik over de forskellige kategorier, har man også muligheden for at indtaste sit budget, og så giver appen dig et overblik over hvor mange penge du har brugt, og hvor mange du har tilbage både til resten af måneden og hvad det svarer til pr. dag.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Det er ganske simpelt at koble sig op på appen, og kan gøres ved at følge de 4 nedenstående trin:

  1. Download WhatIBuy i enten Appstore eller Google Play
  2. Opret profil med enten e-mail, Facebook eller Apple ID 
  3. Hent dine kvitteringer ved at indtaste de nødvendige oplysninger på de sider der er dedikeret til hhv. Storebox, Coop og Nemlig i WhatIBuy appen
  4. Vent op til 2 timer – så er dine data i din WhatIBuy app 😊

    For at få et fuldstændigt billede af dit dagligvareforbrug, skal du indtaste brugerinformation til de steder, hvor kvitteringer fra dine indkøb samles. Så hvis du både handler i et indkøbssted der leverer kvitteringer i Storebox og i Coop, skal du give WhatIBuy adgang til kvitteringer fra begge steder. Handler du derimod f.eks. kun i Coop butikker, så behøver du kun give adgang til Coop.

Er mine data sikre hos WhatIBuy?

Dine oplysninger er i sikkerhed. Dine oplysninger krypteres og behandles efter gældende lovgivning vedr. persondatabeskyttelse (GDPR og Persondataforordningen). Indhentningen af data er således sat op i en proces, som er kendetegnet ved at intet menneske er involveret fra du indtaster dine login oplysninger i appen, til din indkøbsadfærd kan se i appen.

Det skal du bruge for at få WhatIBuy til at virke:

For at bruge WhatIBuy er det eneste krav, at du har adgang til dine digitale kvitteringer – og at du derefter giver WhatIBuy adgang til dem.
Du skal hente dine digitale kvitteringer fra 3 steder: 

  1. Storebox – Kvitteringer fra Rema 1000, Netto, Føtex, Bilka, Meny, Spar, Min Købmand, Løvbjerg, ABC Lavpris, MATAS, Normal og Lagkagehuset.  

    Med Storebox får du dine kvitteringer fra de ovennævnte butikker når du bruger det/de betalingskort du har registreret i din Storebox i en af butikkerne. Har du ikke allerede en Storebox, kan du oprette den her: https://storebox.com/#/signup/info

    OBS: Det er vigtigt at du i appen, indtaster det password du selv har lavet til Storebox, og altså ikke den 4-cifrede engangskode du får tilsendt via sms.
  1. Coop medlemskort og Coop app – Kvitteringer fra SuperBrugsen, Kvickly, Fakta, Irma, Dagli Brugsen og Coop.dk MAD.  

    Du får dine kvitteringer fra Coop når du registrerer dit Coop kort ved betaling eller hvis du betaler med din Coop app.
  1. Nemlig.com – Kvitteringer fra indkøb på nemlig.com

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du altid sende kontakte WhatIBuy via e-mail på info@whatibuy.dk

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*