6. december: Sådan kommer du sundere igennem julefrokosten

Bag låge nummer 6, gemmer sig tips til at kommer sundere igennem julefrokosten. December er som oftest lig en masse julemad og julefrokoster, og for nogle, også ekstra kilo på sidebenene efter alt for meget mad. Vægtøgningen kan dog sagtens undgås, både ved at spise sundt og varieret i hverdagene, bevæge sig og ved at skære toppen af kalorierne ved julefrokostbordet. Jeg har samlet en række tips du kan lade dig inspirere af, hvis du gerne vil komme lidt sundere igennem julefrokosterne.

  1. Lav en plan! Inden du tager afsted, kan du med fordel beslutte dig for hvor mange genstande du max vil drikke (alkohol indeholder mange kalorier), og hvor mange gange du vil fylde tallerkenen i buffeten (1 fyldt tallerken + dessert burde faktisk være nok), eller nøjes med en portion af hver ret, hvis der er tale om en 3 retters menu. Og så er det selvfølgelig vigtigt at du holder dig til planen 😉
  2. Begræns dig. Man behøver faktisk ikke at smage alle retterne i buffetten. Udvælg i stedet dine livretter og husk at det er okay at levne 🙂
  3. Lad være med at tage afsted til julefrokost på tom mave, og lad være med at sulte dig selv i timerne op til, da det bare gør din sult langt større og spænder ben for, at du kan overholde din plan. Spis sundt og varieret i løbet af dagen inden frokosten, så der er lagt en god bund inden du skal afsted.
  4. Drop smørret på brødet, og spar på mayonnaisen, dressingen og saucen.
  5. Prioriter fiske-retterne og undgå de aller fedeste retter.
  6. Vælg rugbrød fremfor franskbrød og kiks, og del gerne brødet i kvarte. På den måde får du mulighed for at smage flere forskellige retter f.eks. sild, frikadeller, pålæg, osv.. Husk at mængden af pålæg skal svare til brødets størrelse.
  7. Hvis det er muligt, så vælg salat som tilbehør til kødet i stedet for brød. Tænk evt. i slanketallerken modellen og lad grøntsager udgøre 50% af din tallerken.
  8. Spis langsomt og læg kniv og gaffel fra dig ind i mellem – du kan evt, tage din en svingom mellem retterne 😉
  9. Husk at hvis du spiser sundt og varieret til daglig, og er fysisk aktiv, så er det ikke en enkelt julefrokost der vælter læsset.

Rigtig god julefrokost!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*