En virkelig skøn og nem vegetarisk hverdagsret. I stedet for bønnerne kan du også bruge ærter eller broccoli.
Syrlig pasta med ricotta og edamame bønner
Ingredienser
- 300 g fuldkornspasta
- 300 g edamame bønner
- 2 alm. løg
- 1 tsk olie
- 1 citron ubehandlet
- 250 g ricotta
- 1 fed hvidløg
- 50 g revet parmesan
- salt og peber
Sådan gør du
- Kog pastaen som anvist på posen. Kog bønnerne med de sidste 2 minutter. Gem 1 dl af pastavandet, inden du hælder resten fra.
- Riv det gule af skallen på citronen, du skal bruge ca. 1 tsk. Pres saften fra citronen. Hak løgene fint.
- Opvarm 1 tsk olie i gryden og svits løgene til de er klare.
- Kom pasta, bønner og pastavand tilbage i gryden. Tilsæt citronskal, saft, ricotta, presset hvidløg og parmesan, og rør det hele sammen og varm det kort igennem ved svag varme.
- Smag til med salt og peber.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n