bagt torsk

Bagt torsk med ristet spidskål og porrer

En let, mild og cremet fiskeret perfekt til de lune sommeraftener med nye kartofler og spidskål i sæson 😛

bagt torsk

Bagt torsk med ristet spidskål og porrer

5 fra 2 stemmer
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 20 minutter
1 minute
Ret Fisk
Køkken Dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 450 g torskefileter uden skind (kan erstattes med anden hvid fisk)
  • 500 g spidskål
  • 2 store porrer
  • 1 spsk olie til stegning
  • 250 g madlavningsfløde
  • 1 citron ubehandlet
  • 1 tsk sennep gerne dijon
  • salt og peber
  • 1 kg kartofler gerne nye
  • evt et drys purløg el. persille

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Skrab eller skræl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Vend dem evt. med en klat smør og lidt hakket persille eller purløg inden servering.
  • Rengør og snit spidskål og porrer i fine strimler.
  • Skyl citronen grundt og riv det gule af skallen.
  • Rist spidskål og porrer strimler på panden i lidt fedtstof til det falder sammen og bliver let gylden. Tag det af panden og fordel det i bunden af et ildfast fad.
  • Hæld madlavningsfløde på panden med sennep samt 2 tsk citronskal. Lad det småsimre et par minutter og jævn evt. med maizena eller meljævning. Smag til med salt og peber.
  • Hæld saucen over spidskål og porrer, og læg torskefileterne på toppen. Pres lidt citronsaft over torsken og drys med salt og peber.
  • Bag torskefadet i ovnen 12-14 minutter. Torsken er færdig når lamellerne begynder at gå fra hinanden. Lad endelig ikke fisken stege for længe, da den bliver tør.
  • Server straks med kogte (nye) kartofler.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne?
bliv medlem og få adgang med det samme.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*