En lækker broccolisalat med æbler, bacon og en skøn dressing. Velegnet som tilbehør til kødretter, men kan også spises som den er.

Broccolisalat
Ingredienser
- 2 broccoli
- 150 g bacon i tern
- 1 stort æble
- 1 stort rødløg
- 1 dl solsikkekerner
- 3,5 dl fraiche 5%
- 3 spsk mayonnaise, let
- 2 tsk hvidvinseddike el. æblecidereddike
- 3 tsk sukker
- salt og peber
Sådan gør du
- Skær broccolien i små buketter, kom dem i en si eller dørslag og overhæld dem med kogende vand, og skyl dem herefter under den kolde. Ryst vandet fra broccolien.
- Steg bacon sprød på en pande, tag det til side.
- Æble og løg rengøres og skæres i små fine tern.
- Rør en dressing af fraiche, mayonnaise, eddike, sukker samt salt og peber. Husk at smage den til.
- Vend broccoli, bacon, æble, løg, solsikkekerner sammen med dressingen.
- Salaten kan spises med det samme, men bliver endnu bedre at trække et par timer eller natten over i køleskabet. Vend salaten rundt inden servering.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n