En lækker ret til det vegetariske frokostbord eller som nem aftensmad 🙂
Butterbeans i cremet paprikasauce
Ingredienser
- 1 løg
- 1 peberfrugt
- 1 spsk olie
- 1 ds butterbeans
- 2 spsk tomatpure
- 1,5 dl madlavningsfløde
- 2 tsk paprika
- salt og peber
Tilbehør
- 4 skiver fuldkornstoast el. andet fuldkornsbrød
Sådan gør du
- Hak løg og peberfrugt i fine tern. Hæld lagen fra bønnerne og skyl dem.
- Opvarm olie på en pande, og svits først løgene til de er klare, og tilsæt dernæst peberfrugt og lad det stege med et par minutter.
- Tilføj butterbeans og lad dem stege med 1-2 minutter, og tilsæt tomatpure, krydderier samt madlavningsfløde.
- Lad fløden koge ind ved lav varme til den har en halvtyk og cremet konsistens.
- Smag til med salt og peber, og server på ristet fuldkornsbrød.