Jeg elsker mexicansk mad og tortillas kan simpelthen bruges på så mange forskellige lækre måder, bl.a. til disse skønne enchiladas som er et hit hos både børn og voksne 🙂
Enchiladas med vegetarisk linsefyld
Antal
4
personerForberedelsestid
40
minutesTilberedningstid
15
minutesFrysegnet
Ja
Det skal du bruge
- Linsefyld
1 alm. løg
2 fed hvidløg
1 peberfrugt
200 g røde linser, tørrede
70 g tomatpure
1 tsk spidskommen
1 tsk paprika
1 tsk oregano
chili eller cayennepeber efter smag
6 dl vand
1 bouillonterning grøntsag
salt og peber
- Tomatsauce
1 ds flåede tomater
1 alm løg
2 fed hvidløg
70 g tomatpure
1 spsk paprika
1 tsk basilikum
1 tsk sukker
salt og peber
- Topping
6 fuldkornstortillas
100 g revet cheddar
avocado i tern, forårsløg, jalapenos, creme fraiche, majs, osv.
Sådan gør du
- Linsefyld
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Hak løg, hvidløg og peberfrugt fint.
- Opvarm olien på en pande, og svits løg, hvidløg og peberfrugt ved middelvarme i ca. 5 minutter.
- Tilsæt linser, krydderier, vand og bouillonterning, og lad det simre i 20-25 minutter til vandet er kogt ind og linserne er møre – rør lidt undervejs, så det ikke brænder på.
- Smag til med salt og peber.
- Tomatsauce
- Hak løg og hvidløg, og svits det i 1 spsk olie i en gryde.
- Tilsæt tomater, tomatpure og krydderier, og lad det hele simre til løgene er møre.
- Blend saucen jævn med en stavblender, og smag til med salt og peber.
- Enchiladas
- Fordel fyldet på midten i de 6 fuldkornstortillas.
- Fold siderne ind og rul tortillaerne stramt sammen.
- Placer alle enchiladasene i et ildfast fad.
- Hæld tomatsaucen henover og drys til sidst med revet cheddar.
- Bag dem i ovnen i 12-15 minutter til osten er gylden.
- Kan evt. serveres med et drys majs, avocado, forårsløg, jalapenos, osv.
Sådan en dejlig og nem ret, som både børn og voksne spiste! 🙂