Frikadeller med cremet blomkålssalat

I dag skal vi have en let og lækker sommerklassiker 😛 Frikadeller med en sundere fortolkning af traditionel kartoffelsalat, nemlig en lækker cremet blomkålssalat 🙂

Frikadeller med cremet blomkålssalat

0 from 0 votes
Recipe by Britt // Sund på budget Course: Svinekød
Antal

4

personer
Forberedelsestid

30

minutes
Tilberedningstid

20

minutes
Fryseegnet

delvis

Det skal du bruge

  • Blomkålssalat
  • 1 blomkålshoved

  • 1 bundt radiser

  • 1 potte purløg el. persille

  • 2,5 dl fraiche 5%

  • 1 spsk mayonnaise

  • 1 tsk sennep gerne dijon

  • 1 tsk sukker

  • salt og peber

  • evt 4-5 drueagurker/pickles i fine tern

  • Frikadeller
  • 400 gram hakket kalv og flæsk eller hakket svinekød max 10% fedt

  • 1 stort løg, fint revet

  • 1 æg

  • 0,5-1 dl minimælk

  • 3 spsk havregryn

  • 1 tsk salt

  • peber

  • 1 spsk olie

  • Tilbehør
  • fuldkornsbaguettes

Sådan gør du

  • Blomkålssalat
  • Vask og del blomkålen i små mundrette buketter. Radiserne vaskes, toppen skæres af og resten af radisen skæres i tynde skiver.
  • Bring letsaltet vand i kog i en gryde, og kog blomkålsbuketterne 5-7 minutter – de skal stadig have en del bid. Køl blomkålen helt.
  • Bland resten finthakket purløg/persille, fraiche, mayo, sennep, sukker, salt og peber til en dressing. Har du en rest drueagurker eller lignende i køleskabet, kan du hakker 4-5 stykker og komme i dressingen – det smager super godt.
  • Vend den afkølede blomkål sammen med radiser og dressing. Stil på køl indtil den skal bruges.
  • Frikadeller
  • Rør kødet med revet løg, æg, havregryn, salt og peber. Rør mælken i lidt efter lidt til farsen har en lind konsistens. Lad evt. farsen hvile i køleskabet i ca. 15-20 min.
  • Varm olie på en pande. Form farsen til frikadeller med en ske. Dyp evt. skeen i kold vand, så er det nemmere at forme frikadellerne. Gennemsteg frikadellerne ca. 10 minutter – vend dem et par gange undervejs.
  • Lun brødet og servér det sammen med frikadellerne og blomkålssalaten.

4 Comments

  1. Hej Britt

    Kan jeg bruge andet kød til at lave frikadellerne da vi ikke spiser svinekød herhjemme?
    Mvh Sophia

  2. Jeg kan ikke rigtig få radiser nogen steder, har du evt et forslag til noget der kan erstatte det?

    • Britt // Sund på budget

      Jeg tror jeg ville bruge agurk og forårsløg, så får du det sprøde og det skarpe 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*