En dejlig traditionel dansk ret, der for mig hører julen til 🙂 Har du god tid, kan det anbefales at lave brunede kartofler med forkogte og pillede aspargeskartofler.
Røget juleskinke med grønlangkål og brunede kartofler
Antal
personer
4
Forberedelsestid
30
minutesTilberedningstid
1
hour10
minutesFryseegnet
Ja
Det skal du bruge
1 røget juleskinke
- Grønlangkål
500 g hakket grønkål fra frost
25 g smør
2 dl mælk
2,5 dl madlavningsfløde
2 spsk citronsaft
2 tsk sukker
salt og peber
mel og vand til jævning
- Brunede kartofler
850 g små kogte kartofler f.eks fra glas
0,75 dl sukker
30 g smør
2 spsk vand
- Tilbehør
500 g gulerødder
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 170 grader.
- Kom skinken i ildfast fad og steg den i den forvarmede ovn i 70 minutter eller til kernetemperaturen er 70 grader. Når skinken er færdig dækkes den med sølvpapir og trækker i ca. 10-15 minutter.
- Grønlangkål
- Smelt smør i en stor gryde.
- Kom den frosne grønkål i gryden og lad den tø op ved middelvarme i gryden.
- Når kålen er tøet op, tilsættes mælk, madlavningsfløde, sukker og citronsaft.
- Lad kålen koge ind og jævn evt. med lidt mel og vand.
- Smag til med salt, peber og sukker
- Tilbehør
- Gulerødderne skrælles og skæres i mindre stave. Damp dem i letsaltet vand til de er møre.
- Brunede kartofler
- Imens skinken trækker kan du lave de brunede kartofler. Hemmeligheden bag vellykkede brunede kartofler er tålmodighed og lav varme 🙂
- Bruger du glaskartofler, held vandet fra og lad kartoflerne stå og dryppe grundigt af i et dørslag – de skal helst være helt tørre når de kommer på panden.
- Fordel sukkeret på en pande og varm forsigtigt op under den – heller bruge lidt længere tid end for høj varme, sukkeret må ikke brænde på. Undgå at røre i sukkeret.
- Når sukkeret er smeltet først 2 spsk vand og derefter smør. Undgå at røre i sukkermassen, vip i stedet med panden for et ryste det lidt sammen.
- Når sukkermassen begynder at brune tilsætter du kartoflerne. Igen skal du undgå at røre i dem, men i stedet ryste og vippe panden for at vende kartoflerne i sukkermassen.
- Lad kartoflerne hygge sig ved middelvarme 5-10 minutter, pas stadig på at de ikke brænder på.
- Server skinken i skiver med kogte gulerødder, grønlangkål og brunede kartofler.