Jeg elsker en god vegetar burger, og denne med sorte bønner klart én af favoritterne. Både konsistens og smag er virkelig god, og så er de nemme lave 🙂
Veggieburger med sorte bønner
Ingredienser
Bønnebøf
- 2 ds sorte bønner
- 2 æg
- 1 alm. løg
- 2 fed hvidløg
- 4 spsk BBQ sauce, engelsk sauce eller worcestershire sauce
- 4 spsk rasp
- 2 spsk havregryn
- evt. røget paprika eller cayennepeber
- 1,5 tsk salt
- peber
- 1 spsk olie til stegning
Tilbehør
- 4 fuldkornsburgerboller
- 0,5 hoved salat
- 2 tomater
- mayonnaise og ketchup
- evt. ost, løgskiver eller pickles
- 500 g rodfrugtfritter
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Når ovnen er varm bages rodfrugtfritterne i ca. 25 minutter på en bageplade med bagepapir. Drys med salt.
Bønnebøffer
- Hæld væden fra de sorte bønner og skyl dem under den kolde hane. Sørg for at de er dryppet godt af inden du moser dem, da farsen ellers godt kan blive tynd.
- Riv løg og hvidløg.
- Kom bønnerne i en skål og mos dem med en gaffel eller stavblender. De må gerne have lidt struktur, det giver bid til burgeren, fremfor en hel jævn mos.
- Rør de mosede bønner sammen med resten af ingredienserne. Er farsen for våd tilsættes mere rasp eller havregryn, er farsen for tør kan der tilsættes lidt ekstra æg eller mælk.
- Form farsen til ønskede antal bøffer, og steg dem på begge sider i olie ved middelvarme – ca. 5-7 minutter på hver side, hold øje med at de ikke branker.
- Snit salaten og lun bollerne. Saml burgerne med en bønnebøf og ønskede fyld. Server med rodfrugtfritter.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Hey, hvis ens bedre halvdel nu er kommet hjem med kidney bønner istedet for sorte bønner. Kan man så bruge det istedet
Det kan du godt
Sorte bønner dur ikke til bøffer. Har lavet bøffer af kidney bønner før uden problemer, men følger man denne opskrift bliver det blødt smuldrende stads der ikke har meget med en bøf at gøre!
Jeg er bange for at du har været uheldig med dine bønner. Jeg laver ofte bønnebøffer og sorte bønner er min absolut favorit og de bliver altid vellykket. Hvad der er sket med dine skal jeg ikke kunne sige – jeg har aldrig selv oplevet det 🙂
Det her blev fantastisk godt. Manden min har erklæret, at sådan vil han gerne have sin burger fremover (og han er ellers MEGET kød-glad )
Havde en reste-bøf med til frokost i dag med salat, det var også godt.
Selv kattene elskede de bøffer
Haha fantastisk – hvis bøfferne kan godkendes af kødselskere og katte, så har man gjort noget rigtigt 😀
Herhjemme var vi ret vilde med konsistensen og smagen af bøfferne, men oplevede at de faldt helt fra hinanden så snart de var stegt. Hvordan får du dem til at holde formen?
Sært, jeg har hørt et par stykker døje med at de smuldrer. Jeg gør nøjagtig som beskrevet i opskriften, og har aldrig haft problemer. Måske der skal tilføjes lidt mere æg så farsen er mere fugtig. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at man moser de sorte bønner grundigt 🙂
Har en datter der er meget kræsen hvilket giver os lidt udfordringer i hverdagen.
I går fik hun så prøvet bønnebøf for første gang. Det var ikke perfekt udført (blendet for meget), men det blev spist og det er bestemt ikke sidste gang vi har lavet den her ret.
De smager vildt godt også kolde.
Jeg er meget stort fan 🙂