I dag skal vi have en super nem og rigtig lækker menu med ovnbagt kylling, nye kartofler vendt i grøn pesto og varm tomatsalat. Har du mod på det, kan du også lave din egen pesto af enten persille, ramsløg eller basilikum, hvidløg, solsikkekerner, olivenolie og parmesanost, du finder en rigtig god opskrift på pesto her 🙂
Bagt kyllingebryst med pestokartofler og varm tomatsalat
Ingredienser
- 400 g kyllingebryst-, lårfilet eller inderfilet
Pestokartofler
- 1 kg kartofler
- 1 glas pesto (grøn el. rød)
- 1 tsk olie
- salt og peber
Lun tomatsalat
- 400 g tomater
- 1 peberfrugt
- 2 store løg
- 4 fed hvidløg
- 2 tsk basilikum
- salt og peber
- 2 spsk olie til stegning
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Rengør kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand til de er mører.
- Læg kyllingen i et ildfast fad eller på en bageplade med bagepapir.
- Bland 1 tsk pesto med 1 tsk olie, og pensel kyllingen med pesto-olien. Drys med salt og peber. Bag kyllingen i ovnen i ca. 20 minutter til de er gennemstegt, men ikke tørre.
- Når kartoflerne er kogt færdig, hæld vandet fra og vend resten af pestoen forsigtigt i kartoflerne.
Tomatsalat
- Pil og hak løg samt hvidløg. Fjern kernerne og skær peberfrugten i grove terne. Tomaterne vaskes og skæres i både.
- Varm olie på en pande og svts løg og hvidløg, til løgene er klare. TIlsæt peberfrugt og lad det hele stege et par minutter. Tilsæt tomat, basilikum, salt og peber, og varm det kort. Smag til med salt og peber.
- Servér den lun tomatsalat sammen med de varme pesto-kartofler og kylling.