En let, mild og cremet fiskeret perfekt til de lune sommeraftener med nye kartofler og spidskål i sæson 😛
Bagt torsk med ristet spidskål og porrer
Ingredienser
- 450 g torskefileter uden skind (kan erstattes med anden hvid fisk)
- 500 g spidskål
- 2 store porrer
- 1 spsk olie til stegning
- 250 g madlavningsfløde
- 1 citron ubehandlet
- 1 tsk sennep gerne dijon
- salt og peber
- 1 kg kartofler gerne nye
- evt et drys purløg el. persille
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Skrab eller skræl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Vend dem evt. med en klat smør og lidt hakket persille eller purløg inden servering.
- Rengør og snit spidskål og porrer i fine strimler.
- Skyl citronen grundt og riv det gule af skallen.
- Rist spidskål og porrer strimler på panden i lidt fedtstof til det falder sammen og bliver let gylden. Tag det af panden og fordel det i bunden af et ildfast fad.
- Hæld madlavningsfløde på panden med sennep samt 2 tsk citronskal. Lad det småsimre et par minutter og jævn evt. med maizena eller meljævning. Smag til med salt og peber.
- Hæld saucen over spidskål og porrer, og læg torskefileterne på toppen. Pres lidt citronsaft over torsken og drys med salt og peber.
- Bag torskefadet i ovnen 12-14 minutter. Torsken er færdig når lamellerne begynder at gå fra hinanden. Lad endelig ikke fisken stege for længe, da den bliver tør.
- Server straks med kogte (nye) kartofler.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne?
Så bliv medlem og få adgang med det samme.
Så bliv medlem og få adgang med det samme.