Denne ret perfekt til de lune sommeraftener enten som forret eller som en super lækker og simpel hovedret. Retten er virkelig nem at lave og så smager den som fuglene synger 🙂 Det kan godt betale sig at købe lidt ekstra gode tomater.
Burrata er en mozzarella lignende ost, men meget mere cremet og ikke helt så fast – den smager fantastisk, og er som mozzarella meget mild i smagen.
Bagte tomater med burrata og persilleolie
Ingredienser
- 1 kg cherrytomater
- 2 spsk olie (helst olivenolie)
- 2 spsk balsamico
- 1 tsk basilikum
- 1 tsk oregano
- salt og peber
Persilleolie
- 1 håndfuld persille
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk olie (helst olivenolie)
- salt og peber
Andet
- 2 stk burrata
- ciabattabrød eller lign.
Sådan gør du
Bagte tomater
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Vask tomaterne og kom dem i et ildfast fad. Vend tomaterne med olie, balsamico og krydderier.
- Bag tomaterne i ovnen i ca. 20 minutter til de er blød og begynder at falde sammen.
- Tag tomaterne ud af ovnen og lad dem køle lidt.
Persilleolie
- Blend persille sammen med hvidløg, olie og salt og peber til en jævn olie. Juster tykkelsen med olien – hæld lidt i ad gangen.
Baget tomater med burrata og persilleolie
- Portions anret de bagte tomater på en 4 tallerkner. Del burrataen i 2 og læg en halvdel på hver portion. Hæld lidt persilleolie over anretningen og server med lunt brød.
Det her skal vi ha hver eneste gang vi skal ha gæster på besøg hele sommeren! Det smager simpelthen så godt og er mega hurtigt, er nemt at lave, og resultatet er imponerende.
Jeg kunne bade i persilleolien