En lækker burger med let krydret kylling, sprød kålsalat og hasselback gulerødder som tilbehør 😛
BBQ chicken burger m. hasselback gulerødder
Ingredienser
- 300 g kyllingebryst m. BBQ marinade
- 300 g kålblanding (eller snittet spidskål)
- 2 dl fraiche 5%
- 2 spsk limesaft
- 0,25 tsk spidskommen
- salt og peber
- 4 burgerboller
- evt. syltede rødløg eller BBQ sauce
Hasselback gulerødder
- 500 g gulerødder
- 2 spsk olie
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk timian
- salt og peber
Sådan gør du
Hasselback gulerødder
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Vask og skræl gulerødderne, og skær riller på tværs i gulerødderne, ca. halvt igennem. Placér gulerødderne på en bageplade med bagepapir eller i et ildfast fad.
- Rør olie sammen med presset hvidløg og timian, og pensel gulerødderne. Drys med salt og peber.
- Bag gulerødderne i ovnen i ca. 40-45 minutter.
BBQ chicken burger
- Hvis du ikke har købt u0022færdigmarineretu0022 BBQ kyllingebryst, kan du vende naturel kyllingebryst i et par skefulde BBQ sauce og lad det marinere i køleskabet – gerne natten over.
- Kom BBQ kyllingen på en bageplade med bagepapir og bag den i ovnen ved 200 grader i 30 minutter til den er gennemstegt. Skær kyllingen i skrå skiver.
- Kålblandingen vendes sammen med fraiche, limesaft, spidskommen og smages til med salt og peber.
- Lun bollerne som anvist på posen.
- Fyld bollerne med kålsalat, kyllingeskiver og evt. syltede rødløg – ønsker du en kraftigere BBQ smag, kan bollerne smøres med BBQ sauce inden du kommer fyld i.
- Server burgerne med hasselback gulerødder.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Vi har fundet en ny favorit ret, og så er det altså ligeså nemt og hurtig som pasta med kødsovs. Tak for en lækker. Herfra lyder der : Tak for mad
Hvor dejligt 🙂
Super lækker og nem ret
Den første ret vi prøvede fra Britt.
Vi var solgt med det samme, for mums hvor er det super lækkert 😍
Alle retter vi har prøvet indtil videre, har bare smagt fantastisk 😍